Første indvielse
Første indvielse − fødslen i Betlehem
− repræsenteres af fødslen af sjælsbevidstheden eller Kristus-bevidstheden i hjertecentret, symboliseret ved fødslen af det fysiske Jesus-barn i krybberummet. Fødslen fandt sted i Betlehem, der betyder "brødets hus", som henviser til det fysiske legeme. Esoterisk indebærer første indvielse, at hjertecentret åbnes for energier fra intuitionsplanet (det buddhiske plan), og det medfører, at solar plexus-centrets energier sublimeres – dvs. at de begynder at blive overført til hjertecentret − centret for ægte, permanent og stabil kærlighed, ansvarsbevidsthed og begyndelsen på den åndelige udviklingsvej. Fødslen i krybberummet symboliserer, at det åndelige i mennesket nu er født! Inden for buddhismen kaldes første indvielse for Sotapatti − "den, der er trådt ind i strømmen".
Herefter begynder en lang udvikling gennem mange inkarnationer. På samme måde som et lille barn skal lære at kravle, gå, tale, og gennemgå mange lektioner i livets skole, således skal den første-indviede afvikle gammel karma og opbygge og integrere helt nye livsvaner, med alt, hvad det indebærer, når livet skal leves som et åndeligt menneske. Bibelen oplyser, at der gik 30 år fra Jesus-barnet blev født, til den voksne Jesus omtales i forbindelse med dåben i Jordanfloden.
"Kødets lyster"
Første indvielse vedrører kontrol af det, man med kristen terminologi kalder "kødets lyster" – dvs. kontrol over de basale instinkter med alt, hvad det indebærer. Frådseri, drikkeri, grådighed, madbegær, begær efter at eje ting, seksuelt begær o.l. skal bringes så meget under kontrol, at disse bevidsthedstilstande ikke længere får afgørende indflydelse på, hvordan tilværelsen former sig. Disse informationer skal ses i lyset af mange inkarnationers sult, fattigdom, mangler, elendige boligforhold, undertrykkelse og utrygge tilstande med kampe og krige, hvor det gjaldt om at overleve. Først i nutiden er der skabt mulighed for, at store befolkningsgrupper kan få mange af disse ubevidste ønsker opfyldt.
For at opfylde disse ønsker må man bruge det meste af sin tid og energi på at uddanne sig, for uddannelsen skaber grundlaget for at få et vellønnet job, som giver adgang til alle de goder, der begæres. Men prisen er, at der ikke er tid og energi til at beskæftige sig med den åndelige side af tilværelsen. Sjælen må derfor vente, til dets "barn" – personligheden − bliver moden og parat til de ofre, som den åndelige udvikling kræver.
|
