Discipelskab før og nu
I tidligere civilisationer praktiseredes discipelskabet i lukkede templer og i ashramer langt fra byer og beboede områder. Her kunne mesteren/guruen samle de håndplukkede disciple, og kræve ubetinget lydighed, seksuel afholdenhed og tavshed i den ydre verden. Den ældgamle klostertradition med en ledende abbed og de mange dedikerede nonner og munke er et udmærket billede på de krav, der blev stillet til søgende disciple. Det var især hengivenhed, der prægede tidligere tiders discipelskab.
Men generelt er situationen meget anderledes i dag. Den tidligere træning lagde i høj grad vægten på opnåelsen af astral eller emotionel kontrol. På nuværende tidspunkt er udviklingen af tænkeevnen i hastig vækst, og det har fuldstændig ændret discipelskabet. Hele planeten er blevet ét stort undervisningscenter for potentielle disciple. I nutiden er der ikke tilstrækkeligt mange øde steder, hvor aspiranter og disciple kan trække sig tilbage og fravælge civilisationen. Der er så mange mennesker på prøvestadiets vej, at disciplene − både de trænede og de potentielle − skal arbejde og udvikle sig i storbyernes kaos og støj.
Mester og discipel
Der er også sket en radikal ændring i mester-/discipelforholdet. Nutidens disciple prøves i det daglige livs stress og jag, og det er her, de skal vise, at de kan praktisere de esoteriske principper. Især i familielivet prøves aspirantens tålmodighed, kærlighed og tolerance, som skal være en integreret bestanddel af karakteren. I den åndsvidenskabelige litteratur − som de sidste 150 år er frigivet til menneskeheden − er der så mange informationer, at de reelt kan gøre en discipel til mester forudsat at undervisningen følges.
Antahkaranaen
Det er forbindelsen mellem personligheden og sjælen − der er menneskets indre mester og guru − det drejer sig om. Derfor lægges der så stor vægt på at skabe denne forbindelse. Disciple skal selv bygge denne forbindelse ved hjælp af meditation. Pandecentret skal forbindes med hovedcentret via en forbindelse af hypofysen … den integrerede personligheds center − og pinealkirtlen … det højeste spirituelle center i mennesket. Dybt inde i det tredje ventrikelkammer i hjernen (i de æteriske genparter af disse to centre), skabes lysbroen, der også kaldes antahkaranaen. I begyndelsen erkendes forbindelsen kun glimtvis, men senere bliver den permanent. Det er denne udvikling, mesteren ser efter, for − i esoterisk terminologi − "skal disciplen være en tændt lampe". Hvis ikke "lyset i hovedet" er til stede, er det nyttesløst for mesteren at arbejde videre med disciplen.
|