Ifølge åndsvidenskaben er begrebet energi nært forbundet med begrebet liv … som naturvidenskaben heller ikke er i stand til at definere. Et af livets helt store mysterier er forholdet mellem det levende menneske og det døde menneske. Det er ikke vanskeligt at erkende, når et menneske er levende og til stede – eksempelvis når man taler med dette menneske. Men hvis det samme menneske pludselig synker død sammen, repræsenterer den nye tilstand faktisk en naturvidenskabelig gåde. Forskerne vil blot konstatere, at personen ”døde”, men det er jo bare et ord. Naturvidenskaben kender intet til selve tilstanden.

Naturvidenskabens og åndsvidenskabens forskere er dog enige om, at døden betyder, at livet eller livskraften forlader mennesket. Men hvad er dette liv eller denne livskraft, der forsvandt? Hvad vejer den? Hvor stor er den? Er den fast, luftformig eller flydende? Er den kold, lunken eller varm? Er den gennemsigtig eller har den en farve – og i givet fald hvilken?

Naturvidenskabens forskere ved det ikke. De påstår, at menneskets bevidsthed efter døden ganske enkelt er forsvundet – den har skiftet karakter fra at være ”noget” til at være ”intet”. Når et menneske, der for lidt siden var lyslevende, pludselig dør, skyldes det, at dette ”ingenting” forlader den fysiske krop og forsvinder ud i ”intetheden”.

Religionerne kalder dette ”intet” for ”sjælen”. Åndsvidenskaben har udført systematisk udforskning af emnet, og ifølge denne forskning er livet i mennesket bestemt ikke ”ingenting”. Det er den energi eller kraft, som er ét med Det Ene Livsvæsen, der normalt kaldes Gud, og som er overalt og derfor også er i alt og i alle.

Hvis denne iagttagelse er korrekt, er liv og energi identiske begreber. Og liv, livskraft eller energi er nært forbundet med det begreb, man kalder ”væren”. Væren vil sige at noget eksisterer eller er. Det medfører også, at liv og energi er forbundet med et væsen. Det er derfor muligt at definere begrebet liv på en meningsfuld måde, for man kan sige, at …

− liv eller energi er væren i aktivitet.

Væren bliver til aktivitet, når væren bevæger sig.

Aktivitet er den bevægelige manifestation af væren.

Selvom energi beskrives ved hjælp af forskellige ord og begreber, resulterer det ikke i større forståelse af, hvad energi egentlig er, men måske er der skabt et fundament i forsøget på at forstå videnskaben om de syv stråler.

For at komme videre i udforskningen af de syv stråler er det nødvendigt at tilføje endnu et begreb, som det heller ikke er muligt at forholde sig til ved hjælp af tænkeevnen, for tænkeevnen er kendetegnet ved adskillelse. Naturvidenskaben har fastslået, at alt i Universet er energi – også stof og form − og som nævnt er energi og liv identiske begreber. Alt i Universet er derfor liv. DÖg derfor er det logisk, når åndsvidenskaben oplyser, at begrebet liv udgør en enhed. Der er angiveligt kun ét liv eller ét livsvæsen i Universet. Dette ene livsvæsen, der sædvanligvis kaldes Gud, kommer til udtryk gennem utallige former på mangfoldige niveauer eller planer, og det er formerne, der skaber illusionen om livets adskilthed.

Mennesket kan endnu ikke fatte livets enhed, men hvis livets enhed skal defineres, kan man anvende åndsvidenskabens betegnelse, hvor denne ufatteligt høje tilstand kaldes ”atmisk identifikation”. Denne bevidsthedstilstand er mennesket ikke i stand til at opleve, for oplevelsen kræver adskillelse mellem den, der oplever og selve oplevelsen. I den atmiske tilstand er bevidstheden totalt identificeret med atmisk energi, og i denne bevidsthedstilstand er adskillelse fra andre væsener ikke-eksisterende. På dette bevidsthedsniveau eksisterer der kun én altomfattende, gennemstrømmende livskilde, som menneskets bevidsthed blot er en lille del af.

Den atmiske tilstand kan sammenlignes med dråben i havet. På det nuværende bevidsthedsniveau oplever mennesket sig selv som en dråbe, der er adskilt fra havet. I den atmiske tilstand er dråben ét med havet. Udgangspunktet for dette studie af de syv stråler er således, at der kun er ét liv og én energi i Universet.

På trods af at naturvidenskaben har erkendt, at alt er energi, og selvom alt i Universet er liv, oplever mennesket ikke livet som energi, der udgør en helhed på det nuværende bevidsthedsniveau. Menneskeheden oplever adskillelse, fordi den erkender livet gennem formsiden. Oplevelsen er i modstrid med Albert Einstein oplysning om, at former blot er energi, der er bundet i bestemte gitre eller mønstre.