Som foroven, således også forneden

Ved at benytte nogle af Hanegraafs studier som grundtræk på Den Nye Tidsalders åndelighed kan man sige, at hans paradigme er opbygget omkring flere af de grundlæggende nøgleord. De vigtigste blandt dem må være de hermetiske ord "som foroven, således også forneden", fordi denne aforisme kan fortolkes på to måder.

Den første måde er typisk for Den Nye Tidsalders trossystem ved at indeholde det hermetiske princip om korrespondens, hvori det siges, at alt i det skabte univers har tilknytning til alt andet, der har tilsvarende kvaliteter og karaktertræk. Dette er grundlaget for astrologiske tænkemåder og for lignende discipliner i alkymi, og er desuden et element, man kan finde i værker af det 19. århundredes åndsforskere Emmanuel Swedenborg (billedet) og Andrew Jackson Davis (navne, der dog stort set er ukendte for nutidens søgende mennesker).

Den anden måde, som aforismen "som foroven, således også forneden" kan bruges på i relation til trosretningerne i Den Nye Tidsalder og resultere i fokusering på tænkning (der repræsenterer foroven), er den skabende impuls i stoffet (der repræsenterer forneden), og det betyder, at sådan som et menneske tænker, sådan bliver tænkerens manifesterede virkelighed, uanset om tænkeren er Gud eller menneske.

Endnu en nøgle til Den Nye Tidsalders gruppers overbevisning, der kan udledes af Hanegraafs præsentation, er teosofiens fortolkning af ondskab. Ifølge Hanegraaf er en stor del af Den Nye Tidsalders grupper enige om, at ondskab ikke eksisterer som et princip eller en kraft, for det onde er ikke andet end uvidenhed og en begrænset og ufuldkommen forståelse.

Alice A. Baileys litteratur

En anden af Den Nye Tidsalders grupper har stor indflydelse, der på afgørende måde adskiller sig fra det ovennævnte synspunkt. Denne vigtige indflydelse stammer fra Alice A. Baileys bøger, som Milton betragter som "den vigtigste kilde til Den Nye Tidsalders opfattelse og begreber[1]. I Alice A. Baileys bøger omtales ondskab som en eksisterende faktor, som den Sorte Loge gav konkret udtryk under Anden Verdenskrig. Hun oplyser, at den Sorte Loge var den drivende kraft bag aksemagternes handlinger. En anden reference til ondskabens eksistens finder man i den invokation, som Alice A. Bailey er blevet kendt for − Den Store Invokation − som i fjerde vers har en linje, der lyder: "… må (planen, kærligheden og lyset) forsegle døren til det onde".

Man kan lægge vægt på tre områder: Det første er princippet om korrespondens, der er et grundprincip i den hermetiske filosofi. Det andet er tankens eller overbevisningens kraft. Og det tredje er afvisningen af, at der eksisterer ondskab − bortset fra i Alice A. Baileys bøger. Med disse tre begreber i tankerne fortsættes der nu med de emner, der findes i Harry Potter-bøgerne med tre hovedkategorier

1. Antydninger om den vestlige esoteriske tradition
2. Antydninger om Den Nye Tidsalders tradition i tænkning
3. Brydningerne mellem det gode og det onde

_________________________________

[1] J. Gordon Melton, "Introduction", p.xi, i Perspecives on the New Age, Lewis and Melton, eds.

_________________________________