Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

MAGI & MAGIKERE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Magi-&-Magikere-i-esoterisk-lys

MAGI & MAGIKERE (6 af 11)


Ordet magi defineres ofte som brug af overnaturlige midler til at skabe fænomener. Åndsvidenskaben er ikke enig i denne definition. Den mener, at intet er overnaturligt.

MAGI & MAGIKERE (6 af 11)

Magi i religion

 

Der findes mange eksempler på befalende magi i ceremonierne i stort set alle religioner i verden. Der er eksempelvis mange tegn på det i de gamle egyptiske ceremonier. Men det er ikke nødvendigt at gå så langt tilbage i tiden, for befalende magi indgår igen og igen i ritualerne i den kristne kirke. For eksempel er det velkendt for mennesker, der studerer åndsvidenskab, at vand er det fysiske materiale, der nemmest oplades med kraft. Det er let at få vand til at optage bestemte former for indflydelser, og det vil bevare kraften usvækket i lang tid. Man kender det fra det daglige liv, for det er almindelig kendt, at vand, der har stået utildækket i et soveværelse i løbet af natten, er uegnet til drikkevand, fordi det har absorberet urenheder, der er afsondret fra de sovende menneskers fysiske organer. Man ved, at vand lige så let kan blive tilført alle former for magnetisme − til positive eller negative formål. Det er almindelig kendt i forbindelse med forskellige mesmeriske eksperimenter, og det er beskrevet i stort set alle bøger om dette emne.

Dette forhold har tilsyneladende også været kendt af de, der indstiftede ceremonierne i den tidlige kristne kirke. Ved indgangen til ethvert romersk-katolsk kirkerum finder man den dag i dag et vievandskar med vievand, og det forventes, at alle trofaste kirkegængere dypper fingrene i vievandet, og med det på fingrene gør de korsets tegn foran panden eller brystet. Hvis man spørger om betydningen af vievandsritualet, fortæller katolikkerne, at formålet er at jage onde tanker eller følelser bort, sådan at deltagerne bliver renset inden ceremonien, som de er på vej til at deltage i. De uvidende protestanter vil sandsynligvis betragte denne handling som et udtryk for primitiv overtro, men det afslører bare manglende indsigt i emnet.

 

Magi-&-Magikere-11-Åndsvidenskab-og-esoterisk-indsigt

 

Enhver, der vil gøre sig den ulejlighed at læse om tilberedelsen af det hellige vievand i den katolske bønnebog, kan ikke undgå at bemærke, at der er tale om en magisk ceremoni. Når præsten foretager indvielsen af vievandet, skal han benytte rent vand og ren salt, og handlingen indledes med en proces, der kaldes rensning af salt og vand. Han reciterer visse formler, som − selvom de kaldes bønner − i virkeligheden er kraftige besværgelser. Først foretages der uddrivelser i forhold til salt, og derefter kommer turen til vand. Der benyttes et særdeles målbevidst sprog, idet præsten beordrer, at alle onde indflydelser skal drives ud fra salt og vand, sådan at de bliver rene og klare. Og mens han gør det, er det pålagt ham, at han igen og igen lægger sin hånd på de kar, der indeholder salt og vand. Det er indlysende, at ceremonien er mesmerisk[1], og de urene kræfter − hvis der er nogen − vil være fordrevet, når præsten har gennemført ritualet. Når de to grundelementer er renset – det vil sige, at alt uønsket er fordrevet fra dem – går han videre med en magnetisering af dem med stor energi og med et bestemt formål. Igen reciterer han bestemte besværgelser, og igen og igen slår han korsets tegn over saltet og vandet, mens han fremsiger ritualets stærke kraftord. Samtidig er han i tanken stærkt fokuseret på viljen til at velsigne. Det betyder, at han mætter både salt og vand med sin egen magnetiske indflydelse, som er specifikt ladet og styret af hans vilje mod dette klart definerede mål. Målet er, at uanset hvor dette vand stænkes, skal alle onde tanker eller følelse jages bort. Til sidst kaster han salt i vandet i form af et kors − og ceremonien er fuldført.

Der er ingen tvivl om, at mange præster udfører dette ritual som ren rutine uden fokuseret tanke og med viljens fulde kraft bag. Men der findes også præster, der oplever ritualet som både kraftfuldt og virkeligt. Det er præster, der brænder for sagen. Og i deres tilfælde vil vandet være stærkt opladet og kraftigt magnetiseret og resultatet vil være et særdeles magnetisk produkt.

Indviet vand indgår i mange andre af kirkens ceremonier. I dåben er vandet eksempelvis omhyggeligt velsignet før ceremonien begynder. Præsten beder til, at vandet må være helliget den mystiske afvaskning af synder, og idet disse ord udtales, gøres korsets tegn i dåbsvandet. Kirker indvies, og det samme gælder kirkegårde. Dermed adskiller de sig fra andre bygninger og anden jord, fordi de er indviet til hellige formål. Denne særlige handling har til formål at opbygge positive påvirkninger, sådan at alle, der bevæger sig ind på et indviet område, kommer i en passende og hengiven sindsstemning.

Magi-&-Magikere-12-Åndsvidenskab-og-esoterisk-indsigtNæsten hver eneste genstand, der benyttes i gudstjenesten, blev oprindeligt indviet på samme måde − remedierne ved alteret, præstens klædning, kirkeklokkerne, røgelsen − alle havde tidligere deres særlige velsignelsesritual. Klokkerne blev præget med bestemte vibrationer og en bestemt type magnetisme. Ideen var, at de tanker og følelser, som klokkerne blev præget med, skulle spredes til hele det område, som tonerne kunne nå – i virkeligheden en korrekt videnskabelig tanke set fra et højere åndsvidenskabeligt synspunkt. På samme måde fik røgelsen en særlig velsignelse, og hensigten var, at velsignelsen skulle nå lige så langt ud som duften af røgelsen, og denne duft skulle drive alle negative tanker og påvirkninger væk fra kirken og menigheden.

Mesmerisk indflydelse er tydeligst i åbningsceremonien ved ordination af en ny præst. Her er det ikke alene biskoppen, der lægger hænderne på hovedet af novicen. Samtlige præster, der er til stede, overfører deres styrke til novicen ved at lægge deres hænder på hans hoved. Der er ingen tvivl om, at hvis alle tilstedeværende dybt i hjertet tager ritualet alvorligt, er der ikke kun tale om en ydre handling. Fra den ene til den anden vil der strømme en stærk bekræftelse på hengivenhed og loyalitet, og denne påvirkning vil bidrage til at skabe tillid hos den nyligt ordinerede præst.

 

Magi-&-Magikere-13-Åndsvidenskab-og-esoterisk-indsigt

 

Enhver, der studerer åndsvidenskab, kan se, at disse ritualer er nedarvet fra en tid, hvor kirken havde dyb indsigt i praktisk magi. Der findes sandsynligvis ikke en eneste ceremoni blandt dem, der blev anvendt i de græske, romerske eller anglikanske kirker, som ikke har et reelt esoterisk og magisk indhold, men i nutiden betragter de fleste mennesker alene disse ceremonier som et spørgsmål om ydre form. De forestiller sig ikke, at der kan ligge noget virkeligt og kraftfuldt til grund for dem. Tidligere var mennesker ikke alene mindre skeptiske – de var også mindre uvidende. De præster, der organiserede kirkens ritualer, vidste udmærket, hvad de gjorde.

 

_________________________________

[1] Mesmerisme er en retning inden for medicinsk behandling, der blev udviklet af Franz Anton Mesmer (1734-1815), og derefter yderligere udviklet af Puységur (1751-1826). Mesmer mente, at der eksisterer en universel grundkraft, som kan forklare fænomener som magnetisme og elektricitet, og at den desuden påvirker folks helbred.

_________________________________

Artikel-Magi-&-Magikere-i-esoterisk-lys
Download-fil: MAGI OG MAGIKERE - C.W. Leadbeater


Artikel-Magi-&-Magikere-i-esoterisk-lys
Læsefil med vendbare sider: MAGI OG MAGIKERE