"Men hvis du ikke lader mit folk rejse, se, da sender jeg fluer (bremser) over dig og dine tjenere, dit folk og dine huse, og ægypternes huse skal blive fulde af fluer (bremser), ja endog jorden, de bor på …"

"2. Mosebog", 8:21

Igen er der forskellige oversættelser. Den danske bibel fortæller om bremser (et stikkende insekt), mens de engelske taler om fluer. Men symbolikken er alligevel klar.

Fluer og bremser udklækkes og lever på jorden, men de lever desuden i luftelementet. De er derfor mindre jordbundne end frøer, lus og lopper. Et vinget insekt flyver derfor ind på scenen i denne fase. Det flyvende insekt indikerer en mere forfinet astro-mental kraft, og misbrug af denne kraft kan komme til udtryk som en plage.

Bremse

Flueplagen symboliserer udviklingen af evnen til at bruge tænkeevnen uafhængig af hændelserne i de nærmeste omgivelser. Fluer sætter sig som bekendt på faste genstande – på samme måde som den menneskelige bevidsthed er fokuseret på den fysiske krop og ydre fysiske aktiviteter. Fluen har vinger, og derfor kan den løfte sig op i luften og opholde sig der uden nogen form for synlig støtte.

Det samme gælder menneskets tænkning. Efter at menneskets tænkeevne i lange perioder har været indespærret i eller fokuseret på det fysiske legeme, opøver det kraften til at handle adskilt fra og uafhængig af begivenhederne i de nære omgivelser. Enhver uafhængig tanke er en allegorisk beskrivelse af en fase i evolutionen, der fører fra aspirant til mesterskab – fra neofyt til hierofant – herunder evnen til at øge sensitiviteten og udvide indsigten. Det indre menneske (israelitterne) er ikke så plaget som det ydre menneske (egypterne), fordi det er det ydre menneske, der udsættes for plagerne.

Det ydre menneske er underlagt begrænsninger (materialistiske holdninger, dogmer, fordomme, vanetænkning, tvangstanker osv.), som sjælen efterhånden vinder herredømmet over i forsøget på at udvikle selvstændig og frigjort tænkning. Denne proces kulminerer i et tankeliv, et følelsesliv og et handlingsliv i det fysiske legeme, der er totalt underordnet sjælens vilje.

I denne fortolkning symboliserer israelitterne tænkeevnens indespærring i vanetænkningens slaveri og processen med at frigøre sig fra denne begrænsning. Egypten og egypterne symboliserer astrallegemet og det fysisk/æteriske legeme – navnlig det fysiske – som mennesket under evolutionens pres (Moses’ krav om frihed), har mulighed for at frigøre sig fra.