Målet for den hvide magi er forædling og fuldkommengørelse af menneskets tankemæssige, følelsesmæssige og fysisk/æteriske legemer, og det forudsætter eliminering af egoisme og grovheder, og en nyorientering af disse indre kræfter i mere åndelig retning. Det var Moses’ mål med at praktisere hvid magi, hvorimod præsternes anvendelse af trolddom og åndemaneri hørte til magiens mørkere kunstart. Den sorte magi blev udført af de egyptiske mirakelmagere, men ikke af deres leder – faraoen.

"Da vendte Farao sig bort og gik hjem,

og heller ikke dette lagde han sig på sinde."

"2. Mosebog", 7:23

Templet i sin helhed symboliserer hele mennesket – herunder sjælen og ånden, der befinder sig i det allerhelligste to kamre. Et hus med fire vægge symboliserer personligheden eller det fysiske menneske med sine tanker, følelser og fysiske handleredskab. Når faraoen ikke går til templet, men går hjem, understreger det, at han symboliserer de lavere motiver i mennesket. Hvis han havde valgt at give israelitterne frihed, ville rejsen mod de højere bevidsthedsniveauer være indledt, og målet havde været "det forjættede land" eller fuld indre oplysning.

Men mennesket falder igen og igen tilbage til de vaner og værdier, som er indarbejdet i denne og tidligere inkarnationer. Beslutningen om at gøre alvor af den åndelige udvikling stiller så store krav, at de fleste gør som faraoen – de "går tilbage til hjemmet" – tilbage til det, de kender og oplever som trygt og sikkert. Mennesket falder tilbage til de gamle materialistiske vaner igen og igen, og det skal udsættes for mange "plager", før det definitivt får etableret en åndelig praksis, der fører det ud af det fangenskab, det selv har skabt.

Moses forvandlede Nilens vand til blod. Nilens vand bragte liv til ørkenlandet Egypten. Uden Nilens vand ville Egypten være livløs ørken. Nilen symboliserer derfor den kosmiske livskraft, der strømmer gennem Egyptens tempel eller legeme. Og blodet er livskraften, der strømmer gennem menneskets legeme.

Når Moses forvandlede Nilens vand til blod, var det symbol på åndens eller sjælens livskraft, som set fra personlighedens synspunkt er en forurening af og en trussel mod det egoistiske og materialistiske liv. Moses var symbol på den åndelige vilje. De egyptiske magimagere var også i stand til at forvandle vandet til blod, men da deres evner må betragtes som sort magi, repræsenterede de den personlige vilje. Derfor kunne blodet symbolisere både godt og ondt.