Mesterhierarkiet
“De ældre foran tronen”. Maleri af William Blake.
Hierarkiet har mange navne: Den Hvide Loge, De Helliges Samfund, Det Store Hvide Broderskab, Det Okkulte Hierarki eller simpelthen Hierarkiet. Hierarkiet fungerer som mellemled mellem Shamballa og de naturriger, der er under udvikling på planeten. Hierarkiet har fire hovedfunktioner:
At opfange den rene, abstrakte energiimpuls fra Shamballa, fortolke og formulere den som en evolutionsplan og overføre den til resten af verden. At udvikle selvbevidsthed i menneskeriget. At udvikle bevidsthed i de undermenneskelige riger. At fungere som inspirerende eksempel for menneskeheden.
Sædvanligvis siger man, at Hierarkiet består af 63 medlemmer, at 49 har en fysisk krop, og at de bor i forskellige centre på Jorden.
På nuværende tidspunkt befinder det vigtigste center sig i Himalayabjergene på den tibetanske side af grænsen til Indien, men meget tyder på at det åndelige tyngdepunkt muligvis "flyttes" til Vesten. På trods af at man kender det område, hvor mestrene bor, er det umuligt at finde dem for andre end de mennesker, som mestrene selv er interesseret i at komme i kontakt med, når de selv er til stede i deres fysiske skikkelse.
|