Hierarkiet er en syntese

af energier og kræfter

Selvom Hierarkiet er genstand for en stigende interesse hos stadig større dele af menneskeheden, vil mestrenes virkelige betydning ikke blive helt forstået, før menneskene erkender tre ting:

At Hierarkiet som helhed repræsenterer en syntese af energier og kræfter, der styres bevidst med henblik på at fremme den planetariske evolution – det vil sige udviklingen i mineral-, plante-, dyre- og menneskeriget. Og der findes en evolution, som eksisterer parallelt med menneskeevolutionen. Den parallelle evolution kaldes deva- eller engleevolutionen. Devariget har sin egen hierarkiske opbygning, og de øverste ledere deltager i Den Indre Verdensstyrelse.

At disse energier kommer til udtryk gennem mestrene, som udgør Hierarkiet, og forbinder Hierarkiet med et endnu højere hierarki − Sollogos' Hierarki. Planetens hierarki er derfor en miniatureudgave af det større Solhierarki, hvis medlemmer manifesterer og styrer alle planetsystemerne – dvs. de syv "hellige" og de fem "ikke-hellige" planeter i Solsystemet.

At det planetariske Hierarki består af skikkelser, som har overvundet alle stofverdenernes tiltrækning og fristelser og nået menneskerigets mål ad den udviklingsvej, som alle mennesker skal gå. Disse åndelige skikkelser eller mestre har kæmpet og frigjort sig fra de fysisk-æteriske, astrale og mentale planer. De har løst hver eneste problem og taget hvert eneste skridt på udviklingsvejen. De har gennemlevet alle menneskelige erfaringer og overvundet alle vanskelighederne. De mestrer derfor menneskelivet. De ved af egen erfaring, hvordan udviklingen foregår i praksis. Derfor kan de accepteres og respekteres som forbilleder og idealkarakterer – og respekteres som menneskehedens ældre brødre.

Når menneskeheden engang har erkendt disse sandheder og er begyndt at realisere deres konsekvens – dvs. at samarbejde med Hierarkiet på en aktiv, bevidst og praktisk måde − er der mulighed for, at nogle af Hierarkiets medlemmer igen kan leve og arbejde blandt mennesker i den fysiske verden, sådan som de gjorde det i dele af den atlantiske periode.

Det kan blive den "fredens, stilhedens og retfærdighedens cyklus", som er forudsagt i mange hellige skrifter. Det er tusindårsriget, hvorom der siges:

"For jer der frygter mit navn,

skal retfærdighedens sol stråle frem,

og under dens vinger er der helbredelse."

Malakias’ bog, 3.20

Egenskaberne har H.P. Blavatsky beskrevet på denne måde:

"Der er ingen fare, som uforfærdet mod ikke kan overvinde. Der er ingen prøve, som pletfri renhed ikke kan bestå. Der er intet problem, som et stærkt intellekt ikke kan løse. Til de, der når frem, er der en belønning, som ikke kan beskrives: Kraften til at velsigne og frelse menneskeheden. For den, der begår fejl, er der andre liv, hvor det kan lykkes".