Tankens kraft
Jeg har i nogen tid forsøgt at indprente den evige kendsgerning, at det er tankens kraft, der ligger til grund for skabelsen og udviklingen af Universet, og at tankens kraft reelt er et andet ord for målrettet meditation. Det gælder det samspil, der skabes i meditation, når den praktiseres af adskillige subjektive, åndelige og mentale grupper.
Lovene for det meditative arbejde er udtryk for bestemte mentale målsætninger, der repræsenterer den planetariske Logos' vilje. Den er pålagt alle mindre livsenheder af dem, der har til opgave at administrere de guddommelige love og håndhæve dem. Her er det vigtigt at forklare den frie vilje i relation til begrebet tid − men ikke i relation til opnåelse af de endelige og uundgåelige guddommelige mål ved slutningen af den ufatteligt lange verdensperiode.
Planen
Det åndelige Hierarkis store tankeform, der er skabt ved fælles ashramisk meditation, kaldes af mestrene ”planen”. Sanat Kumaras dybere hensigt åbenbares fra cyklus til cyklus af hans hjælpere i Shamballa, og de præger denne hensigt i sindet på Hierarkiets ældre medlemmer. Denne prægning bruger de som nøgleord i deres ashramiske meditation. I meditationen udfolder de forskellige begreber og skitserer en hensigt, der formuleres omhyggelig til en detaljeret plan, som præsenterer – for menneskehedens vedkommende – syv aspekter eller faser i den evolutionære udvikling og aktivitet, som svarer til det arbejde, der skal udføres af den implicerede stråleashram på det aktuelle tidspunkt. På denne måde udfører enhver ashram meditation på den overordnede plan, og på denne måde (kunne I bare se det) finder enhver indviet og discipel sin plads og sit tjenesteområde – lige fra den mest ophøjede indviede til den mindst betydningsfulde discipel.
|