I indledningen til denne artikel blev den tibetanske mester Djwhal Khul citeret for nogle informationer om den katastrofe, evolutionen på Månekæden udviklede sig til:

"At hemmeligheden bag lidelserne i Jordkæden, som gør den fortjent til betegnelsen "lidelsens sfære" … Og "Jordens seksuelle elendighed har sin oprindelse i Månens fiasko …" osv.

Det giver anledning til at trække en linje fra individualiseringen ad de forkerte veje på Månekæden til den flere millioner år lange evolution på Atlantis og videre frem til nutiden, hvor der har været udkæmpet uendeligt mange krige. I historisk tid kender man Djengis Khan[1], mongolernes hersker, der kom fra det fjerne Østen. Hans hære erobrede det meste af datidens verden og ofte på den mest grusomme måde. "Der groede ikke græs, hvor hans hær havde redet!" – lød et udsagn om de vilde mongoler.

Senere var det Attila[2], der hærgede datidens verden. Attila og hans mænd kom fra store dele af Kaukasus-området.

_________________________________

[1] Djengis Khan (ca. 1162/1167-1227). Han var en mongolsk khan og militær leder, der forenede de mongolske stammer og etablerede det mongolske kejserdømme. Han skabte kejserdømmet ved at erobre størstedelen af de eurasiske steppeområder, herunder Kina, Rusland, Persien og store dele af Mellemøsten. Selv det østlige Europa kom under mongolernes herredømme. Han var bedstefader til Kublai Khan, der var den første kejser af Yuan-dynastiet i Kina.

[2] Attila (ca. 406-453 e.Kr.) var den sidste og mest magtfulde af de hunniske konger. Han regerede datidens største rige i Europa fra 434 e.Kr. til sin død. Riget strakte sig fra Centraleuropa til Sortehavet og fra Donau til Østersøen.

_________________________________