De to åndsvidenskabelige forskere – Annie Besant og Charles Webster Leadbeater – besluttede at bruge deres højt udviklede clairvoyante evner til at udforske menneskehedens fjerneste fortid. I dette forskningsarbejde havde de bl.a. tæt kontakt til mestrene. Udgangspunktet var deres egen og nogle af deres venners og kollegers fortid. I den varme sommertid i det teosofiske hovedkvarter i Adyar i Indien besluttede de at lukke sig inde fem aftener om ugen, for at få den nødvendige ro til det krævende projekt. Projektets iagttagelser og konklusioner blev ført til protokols af deres medarbejdere. Det blev til en bog med titlen: Man, Whence, How and Whither. Senere blev den oversat til norsk: Mennesket: Hvorfra, Hvorledes og Hvorhen.

I åndsvidenskabelige kredse blev bogen et kontroversielt værk, bl.a. fordi forfatternes venner og flere af mestrene nævnes i beskrivelserne. I sin research til bogen forsøgte C.W. Leadbeater at tidsfæste den næstsidste af de store naturkatastrofer på Atlantis. En dag, da han var sammen med sin mester Kuthumi, sagde mesteren, at han var opmærksom på C.W. Leadbeaters problem, og at han ville hjælpe ham. Sammen tog de til de underjordiske arkiver, som Kuthumi bestyrer på Hierarkiets vegne, og her fandt han den ønskede dato til C.W. Leadbeater. Herefter gav Kuthumi en detaljeret redegørelse for den atlantiske rodraces forgreninger og folkevandringer. C.W. Leadbeater, der havde fotografisk hukommelse, nedskrev materialet da han kom hjem og indarbejdede det i forskningen og dermed i bogen.