Månekæden og
dens katastrofale afslutning

I den åndsvidenskabelige litteratur – især i Den Hemmelige Lære af H.P. Blavatsky og senere i Alice A. Baileys litteratur – er der givet flere kosmologiske informationer om tidligere udviklingsperioder på planeter, der har været hjemsted for evolutionsbølger af de tre elementalriger og af mineral-, plante-, dyre- og menneskeriget. Det er vanskeligt og næsten science fiction-agtigt stof, men det giver alligevel en forklaring på den ufatteligt lange udviklingsvej, som menneskeheden har gennemgået. Det er sket på planeter i det nuværende solsystem – planeter, som nu kun kendes som ekstremt varme eller ekstremt kolde planeter. Eller de befinder sig på de æteriske, astrale eller mentale eksistensplaner. I den nuværende udviklingsperiode befinder Jorden sig i en fysisk tilstand, der gør det muligt at udvikle det nuværende mineral-, plante-, dyre- og menneskerige. Er man interesseret i mere detaljeret viden om de forskellige kæder, runder og planeter, kan det anbefales at læse The Solar System af Arthur E. Powell, Den Hemmelige Lære af H.P. Blavatsky, Kosmisk Ild af Alice A. Bailey, og det omtalte værk Mennesket: Hvorfra, Hvorledes og Hvorhen.
Den tibetanske mester Djwhal Khul giver informationer om den katastrofe, der afbrød evolutionsprocessen på Månen:
"Jordens seksuelle elendighed har sin oprindelse i Månens fiasko. Månens udvikling blev standset brat ved Sollogos' berettigede indgreb. Hemmeligheden bag lidelserne i Jordkæden, som gør den fortjent til betegnelsen lidelsens sfære, og mysteriet omkring Den Tavse Vogters lange og lidelsesfulde vagt, har sin oprindelse i de begivenheder, der bragte Månekæden til en frygtelig afslutning. Den sorg og smerte, som findes på Jorden, findes ikke i samme udstrækning i noget andet planetsystem. Misbruget af et bestemt centers vibration, og perverteringen eller fordrejningen af kraft til forkerte formål, der ikke var i overensstemmelse med evolutionen, forklarer en stor del af Månemysteriet … Oprindelsen til den strid mellem mørkets herrer og lysets broderskab, der i atlantiske dage og den nuværende rodrace havde frit spillerum, kan føres tilbage til Månekæden."
Alice A. Bailey: Kosmisk Ild, s. 405-406
|