Når der i Bibelen står, at "Gud er en klippe", er det indlysende for enhver, at det ikke betyder, at Gud er en klippeblok, men at der er tale om et billede – et symbol. Klippen er symbol på en åndelig vir­kelighed. Symbolet fortæller, at Gud er klippefast. Han er trofast. Han er til at stole på.

"I begyndelsen var Ordet, Ordet var hos Gud

og Ordet var Gud."

Denne erklæring om Universets skabelse, er oversat fra græsk, hvor der oprindeligt stod: "I begyndelsen var Logos." Logos betyder både ord og tanke, og begge betydninger er vigtige. Tanken og ordet ikke er identiske begreber.

Åndsvidenskaben har altid påstået, at der kun er ét liv, og at Universet er Det Ene Livsvæsens tanke. Det Ene Livsvæsen er tænkeren eller intelligensen, og Universet er Det Ene Livsvæsens tanke, som er skabt i meditation. Tanken manifesterer sig som energi eller lys ved hjælp af Ordet.

"Der blive lys! Og der blev lys."

Ordene kan man læse i Første Mosebog[1]. I selve skabelsesakten manifesterede Gud først lyset, som er Universets grundsubstans. Ud af lyset opstod de guddommelige manifestationer. I flere religiøse skrifter fortælles det, at Gud viste sig som flammer og lys. I "Johannes Åbenbaring"[2] kan man læse at:

"Hans øjne var som luende ild …

og Hans udseende var,

som når Solen stråler i al sin styrke."

En mester, der har forenet sin bevidsthed med ånden (monaden), ser den kosmiske grundsubstans som lys. For en mester er der ingen forskel på de lysstråler, der skaber jorden, vandet, luften eller ilden.

"Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst,

men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt."

– kan man læse i Matthæusevangeliet.[3] Der henvises til, at meditation og lang koncentration på det tredje øje, som til sidst tilintetgør stoffets illusion. Den mediterende ser Universet sådan som Gud skabte det – som lys.

_________________________________

[1] Første Mosebog, 1,2

[2] Johannes Åbenbaring, 1,14-16

[3] Matthæusevangeliet, 6.22

_________________________________