Dyreriget

I dyreriget fortsætter evolutionen ad de samme linjer. Men begæret har en meget dominerende plads. Der er ingen tvivl om, at astrallegemet begynder at fungere, selv om dyret som regel kun har meget lidt af, hvad der kan kaldes bevidsthed i astrallegemet, som omgiver og gennemtrænger det fysiske legeme. Hos de højerestående husdyr er astrallegemet dog tilstrækkeligt udviklet til, at det kan eksistere i mange dage efter døden − nogle gange i månedsvis. En del mental aktivitet begynder desuden at vise sig. Det sidste faktum er vist med den grønne spids, der rækker op i den nederste del af mentalplanet. Båndet bevarer sin fulde bredde på det laveste af de astrale underplaner for at vise, at dyret er i stand til at føle de laveste former af følelser og begær i fuld udstrækning. Den hurtige tilspidsning af toppen − efterhånden som den nærmer sig de højere astrale planer − viser, at dyreriget som helhed kun i begrænset udstrækning er i besiddelse af planets højere muligheder. Hos nogle fremskredne individer blandt de mere udviklede husdyr er de i høj grad til stede. Det er en almindelig antagelse, at det kun er hos mennesket, at fornuften er et fremherskende karaktertræk, og at intet dyr er i besiddelse af fornuft. Ethvert menneske, der har haft et kæledyr og er blevet ven med dyret, ved, at det ikke er sandt. En dyreven er klar over, at dyret faktisk tænker, selv om det kun er ad bestemte og begrænsede linjer.