Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (34 af 58)


Hvad er den esoteriske betydning af trosbekendelserne? De er blevet fejlfortolket, og i nutiden giver de en forkert opfattelse, der har medført vildledende materialisme.

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (34 af 58)

Den levende Kristus på korset

 

Noget af sandheden er blevet forstået af nogle kristne forskere. I en artikel skrev den kendte katolske arkæolog H. Marcchi i abbed Vigorouxs nye leksikon, om porten fra 5. årh. på Santa Sabina i Rom og et elfenbenskrucifiks fra samme tid i British Museum, som er de ældste kendte eksemplarer af krucifikset, at:

 

”− man skal lægge mærke til, at Kristus fremstilles

som endnu levende med åbne øjne

og uden tegn på fysisk lidelse”.

 

Han fortæller desuden, at i det 6. årh. forekommer krucifikset hyppigere, men her er skikkelsen stadig levende og klædt i en lang tunika. Det er først er i det 12. årh., at:

 

”− man holder op med at vise Kristus

som levende og triumferende på korset”.

 

Han mener tilsyneladende, at Cimabues og Giottos nye malerskole har et stort ansvar for ændringen. Den gradvise ændring ses tydeligt af de eksempler på afbildninger af korsfæstelsen, der er udstillet i Uffiziernes galleri i Firenze.

Der er ikke behov for flere beviser på, at en del har erkendt korsets sande betydning. I en beskrivelse, der gives af Kristus i The Acts of Judas Thomas, befinder Kristus sig i ophøjet tilstand oven over det kors, der adskiller den lavere verden fra den højere. Her beskrives den strålende vision med lyskorset, hvor alle manifesterede verdener kan ses ved at se ind i og igennem korset, men alligevel omslutter det himmelske menneskes aura alt, gennemtrænger alt og er livet i alt. Det er tilstrækkelige til at vise, at sandheden var kendt af nogle i de første tider. Sandhedens lys blev først helt skjult, da den kristne overtros tætte tåge lagde sig som en tung dyne over Europa og kvalte hele det intellektuelle liv i næsten tusind år.

Måske findes der mennesker, der ikke bryder sig om beskrivelsen af korsets sande betydning, fordi de foretrækker den meget konkrete og materialistiske form, som de kender så godt. Måske vil de føle, at selv om deres tanker er frigjort fra billedet af et rædselsfuldt mareridt med helt forfærdelige fysiske lidelser, så har de samtidig mistet nogle vante, sentimentale tanker, som de næsten ikke kan lade være med at savne.

Hvis den slags mennesker findes blandt læserne, er der grund til at minde dem om, at esoterikere ikke kan andet end at tage afstand fra alle de grusomme og i virkeligheden stærkt blasfemiske idéer, som ortodokse kristne forbinder med korsfæstelsen. Esoterikere ser med glæde på korset, som et symbol og en vigtig påmindelse om Logos’ ubeskrivelige selvopofrelse. Det er en påmindelse om den ufattelige tålmodighed, som Logos i sin almægtige kraft går igennem i alle sine begrænsninger, for at de mangfoldige former, som Logos ifører sig, i løbet af udviklingens langsomme fremskridt gradvis opretholder og udfolder, så de kan bruges til det yderste.

Symbolet kan også minde om, at mennesket selv er korsfæstet i stoffet − hvis bare det vidste det. Og hvis det ikke ved det, er det fordi sjælen, den sande Kristus i mennesket, stadig blindt identificerer sig med stoffets kors, som det er bundet til. Korset kan måske hjælpe mennesket til at forstå, at legemerne, uanset om det er det fysiske, astrale eller mentale legeme, ikke er mennesket selv. Og når det mærker to sider, der kæmper i det indre, skal det huske, at det er det selv, der er det højeste af de to og ikke det laveste – det er Kristus og ikke korset.

I virkeligheden kan korsets symbol være en prøve for mennesket, som gør det muligt at skelne det gode fra det onde i mange af livets vanskeligheder. ”Kun de handlinger, som korsets lys skinner igennem, er disciplens liv værdige,” siger en sætning i en bog med esoteriske læresætninger. Forklaringen er, at årsagen til alt, hvad aspiranten gør, skal være udtryk for den selvopofrende kærligheds varme.

Den samme tanke møder man i et senere vers:

 

”Når et menneske træder ind på udviklingsvejen,

lægger det hjertet på korset

− når korset og hjertet er blevet ét, har det nået målet”.

 

Man kan muligvis måle sit fremskridt ved at iagttage, om egoisme eller selvopofrelse er det dominerende i livet.

Det minder også om, at ethvert sandt offer skal være ligesom Logos’ offer. Det er kun når mennesket giver sig selv fuldt og helt, at menneskets offer kan blive ét med Logos’ offer − og først når det sker, har mennesket i sandhed velsignet sig med symbolet på den evige Kristus på korset.

Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Download-fil: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - C.W. Leadbeater


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE