e-Bog
DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE
DENS OPRINDELSE OG DENS BETYDNING
Af C.W. Leadbeater
Du kan frit downloade e-bogen "DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE" af C.W. Leadbeater. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS!
Klik på den øverste e-bog, hvis du ønsker at downloade bogen.
Klik på den nederste e-bog, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende bogens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på vores girokonto … Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
Kort omtale af denne bog:
Mange, der studerer åndsvidenskab, er eller har været kristne − og selvom deres tro gradvist har udviklet sig sådan, at de ikke længere er ortodokse, kender de den kristne religions ritualer og ceremonier. Når de hører recitation af de gamle bønner og trosbekendelser, forsøger nogle af dem at finde en højere eller dybere mening med ordene i stedet for den almindelige ortodokse fortolkning, som intelligente mennesker har vanskeligt ved at tro på.
Måske vil det derfor interessere åndeligt studerende at få en forklaring på den virkelige og oprindelige betydning af de kirkelige grundtekster, der kaldes trosbekendelserne, sådan at den oprindelige betydning kan kaldes frem i tankesindet, for der ligger kraftfulde og ophøjede tanker til grund for dem, men i tidens løb er de blevet fejlfortolket og fordrejet, og i nutiden giver de en fejlagtig opfattelse, der har medført vildledende materialisme.
De tanker, der oprindeligt var forbundne med trosbekendelserne er gået i glemmebogen – selv for kirkens ledere, som nu i århundreder har fremsagt trosbekendelserne uden at kende deres sande betydning. Og de kirkemøders råd, der redigerede og autoriserede dem, har aldrig fattet den fulde og åndelige betydning af sætningerne. Meget af den sande betydning var allerede gået tabt, og meget var fordrejet af materialiserende magtpolitik længe før de uheldige råd blev sammenkaldt.
DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE
DENS OPRINDELSE OG DENS BETYDNING
Af C.W. Leadbeater
Original titel: THE CHRISTIAN CREED Its origin and signification
Oversat og redigeret af Thora Lund Mollerup og Erik Ansvang
Charles Webster Leadbeater
INDHOLD:
-
Side 1: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE
-
Side 2: 1. kapitel - DE FØRSTE TROSBEKENDELSER
-
Side 3: Data og historie
-
Side 4: 2. kapitel - TROSBEKENDELSERNES OPRINDELSE
-
Side 5: Kristi liv
-
Side 6: Den tekst, han underviste i
-
Side 7: Det egyptiske ritual
-
Side 8: Materialisme og vanære
-
Side 9: Trøstens ord er misforstået
-
Side 10: Tre hovedtendenser
-
Side 11: En forfærdelig misforståelse
-
Side 12: Kirkemødets trosbekendelse
-
-
Side 14: 3. kapitel - NEDSTIGNINGEN I STOFFET
-
Side 15: Naturens eksistensplaner
-
Side 16: Den anden udstrømning
-
Side 17: Liv i mineralriget
-
Side 18: Planteriget
-
Side 19: Dyreriget
-
Side 20: Menneskeriget
-
Side 21: Den tredje udstrømning
-
Side 22: 4. kapitel - TROSBEKENDELSERNES FORTOLKNING
-
-
Side 24: Sønnen
-
Side 25: Den enbårne Side
-
26: Han kom ned fra himlene
-
Side 27: Inkarnationen
-
Side 28: Pontius Pilatus
-
Side 29: Korsfæstelsen
-
-
Side 31: Amoralsk blændværk
-
Side 32: Den sande betydning
-
Side 33: Det latinske kors
-
Side 34: Den levende Kristus på korset
-
Side 35: Det egyptiske ritual
-
Side 36: Nedfaret til Dødsriget
-
Side 37: Opstandelsen
-
Side 38: Himmelfarten
-
Side 39: Helligånden
-
Side 40: Atomet
-
Side 41: Et glimt af en mægtig plan
-
Side 42: Helligåndens udgang
-
Side 43: Som åbenbarer sig via sine engle
-
Side 44: Hele verdens hellige kirke
-
-
Side 46: Frigørelse fra synd
-
Side 47: Den sande dåb
-
-
Side 49: 5. kapitel - DEN ATHANASIANSKE TROSBEKENDELSE
-
Side 50: Quicunque Vult
-
Side 51: Opnåelse af sikkerhed
-
Side 52: Den sande katolske tro
-
Side 53: Treenigheden i enhed
-
Side 54: Aspekternes ligeværdighed
-
Side 55: Lige evige og lige ens
-
Side 56: Som foroven, således også forneden
-
Side 57: Læren om nedstigningen
-
Side 58: Den fundamentale enhed
DETALJERET OVERSIGT:
FORORD
1. Kapitel
DE FØRSTE TROSBEKENDELSER
- Den apostolske trosbekendelse
- Den nikænske trosbekendelse
- Data og historie
2. Kapitel
TROSBEKENDELSERNES OPRINDELSE
- Kristi liv
- Den tekst, han underviste i
- Det egyptiske ritual
- Materialisme og vanære
- Trøstens ord er misforstået
- Tre hovedtendenser
- En forfærdelig misforståelse
- Kirkemødets trosbekendelse
- Evangeliernes materialisering
3. Kapitel
NEDSTIGNINGEN I STOFFET
- Naturens eksistensplaner
- Den anden udstrømning
- Liv i mineralriget
- Krystallen
- Planteriget
- Dyreriget
- Menneskeriget
- Den tredje udstrømning
4. Kapitel
TROSBEKENDELSERNES FORTOLKNING
- Faderen
- Sønnen
- Den enbårne
- Han kom ned fra Himlene
- Inkarnationen
- Pontius Pilatus
- Korsfæstelsen
- Korsets symbolik
- Amoralsk blændværk
- Den sande betydning
- Det latinske kors
- Den levende Kristus på korset
- Det egyptiske ritual
- Nedfaret til Dødsriget
- Opstandelsen
- Himmelfarten
- − at lede levende og døde
- Helligånden
- Atomet
- Et glimt af en mægtig plan
- Helligåndens udgang
- Som åbenbarer sig via sine engle
- Hele verdens hellige kirke
- Det Store Hvide Broderskab
- Frigørelse fra synd
- Den sande dåb
- Reinkarnation
5. Kapitel
DEN ATHANASIANSKE TROSBEKENDELSE
- Quicunque Vult
- Opnåelse af sikkerhed
- Den sande katolske tro
- Treenigheden i enhed
- Aspekternes ligeværdighed
- Lige evige og lige ens
- Som foroven, således også forneden
- Læren om nedstigningen
- Den fundamentale enhed
FORORD
Der omtales tre trosbekendelser i bogen, men det er egentlig kun den ene − den apostolske trosbekendelse − der er almindelig kendt af et større publikum i Danmark, for det er den, der bruges i folkekirken. De to andre − den nikænske og den athanasianske − bruges ikke ved gudstjenesterne i Vestens kirker, men de er en del af ritualet i f.eks. den anglikanske kirke. Alligevel hører de − ud over den augsburgske konfession og Luthers lille katekismus − til den danske folkekirkes bekendelsesskrifter − men ikke engang den benyttede apostolske trosbekendelse findes i salmebogen, selv om den burde være vigtigere end f.eks. morgen- og aftenbønner for hver ugedag – foruden et ”hjertesuk at bede efter hver morgen- og aftenbøn” og kong Davids syv salmer!
Af hensyn til teksten i bogen har det selvfølgelig været nødvendigt at oversætte trosbekendelserne eller symbolerne fra den engelske tekst, men de engelske oversættelser af de hellige skrifter og tekster er som regel ret gode, og derfor er der ikke sket nogen skade ved, at der ikke − som f.eks. ved alle bibelcitater − er benyttet de eksisterende danske tekster.
Den engelske og den danske formulering af det apostolske symbol ligger imidlertid så tæt på hinanden, at den danske folkekirkes er benyttet hele vejen igennem. I de fleste kirker her i landet er ordet ”Helvede” vistnok erstattet med ”dødsriget” – og det er for øvrigt langt mere korrekt. Af hensyn til bogens tekst er betegnelsen ”den hellige katolske kirke” tilføjet sammen med ”den hellige almindelige kirke”, og det gælder også de to andre symboler.
Den athanasianske trosbekendelse
Enhver som vil frelses, må frem for alt have den almindelige tro. Enhver som ikke bevarer den hel og uforfalsket, vil uden tvivl gå evig fortabt.
Men dette er den almindelige tro, at vi ærer én Gud i en trehed og treheden i en enhed uden at sammenblande personerne eller adskille væsenet. Faderens person er nemlig en for sig, Sønnens en for sig, Helligåndens en for sig. Men Faderens, Sønnens og Helligåndens guddom er én, deres herlighed er lige stor, deres majestæt lige evig. Som Faderen er, sådan er Sønnen og sådan er Helligånden. Faderen er uskabt, Sønnen er uskabt, Helligånden er uskabt. Faderen er umålelig, Sønnen er umålelig, Helligånden er umålelig. Faderen er evig, Sønnen er evig, Helligånden er evig. Og dog er der ikke tre, som er evige, men én som er evig, ligesom der ikke er tre, som er uskabte, eller tre, som er umålelige. I lige måde er Faderen almægtig, Sønnen almægtig, og Helligånden almægtig, og dog er der ikke tre som er almægtige, men én som er almægtig. På samme måde er Faderen Gud, Sønnen Gud og Helligånden Gud, og dog er der ikke tre guder, men én Gud. På samme måde er Faderen Herre, Sønnen Herre og Helligånden Herre, og dog er der ikke tre Herrer, men én Herre. For ligesom vi ifølge den kristelige sandhed nødes til at bekende hver enkelt person for sig som Gud og Herre, således forbyder den almindelige tro os at tale om tre Guder eller tre Herrer. Faderen er ikke dannet eller skabt eller født af nogen. Sønnen er af Faderen alene, ikke dannet eller skabt, men født. Helligånden er af Faderen og Sønnen, ikke dannet eller skabt eller født, men udgår fra dem. Der er altså én Fader, ikke tre fædre, én Søn ikke tre Sønner, én Helligånd, ikke tre Helligånder. Og i denne trehed er intet tidligere eller senere, intet større eller mindre, men alle tre personer er indbyrdes lige evige og lige store, således at i alle ting både treheden, som allerede forhen er sagt, bør æres i enheden, og enheden i treheden.
Den, som altså vil frelses, må mene således om treenigheden.
Men det er nødvendigt for den evige frelse, at han også ærligt tror på vor Herre Jesu Kristi menneskevordelse.
Det er altså den rette tro, at vi tror og bekender, at vor Herre Jesus Kristus, Guds Søn, er Gud og menneske, Gud, født af Faderens væsen før verdenerne, og menneske, født af moderens væsen i tiden, fuldkommen Gud, fuldkomment menneske, bestående af en fornuftig sjæl og menneskeligt kød, Faderen lig efter sin guddommelige natur, ringere end Faderen efter sin menneskelige. Endskønt han er Gud og menneske, er han dog ikke to, men én Kristus, én, ikke ved den guddommelige naturs forvandling til kød, men ved den menneskelige naturs indoptagelse i Gud, i det hele én, ikke ved væsenets sammenblanding, men ved personens enhed, for ligesom den fornuftige sjæl og kødet er ét menneske, således er Gud og menneske én Kristus, som led for vor frelse, nedfor til helvede, opstod på tredje dag fra de døde, opfor til himlene, sidder ved Gud Faders den almægtiges højre hånd, derfra han skal komme for at dømme levende og døde. Ved hans komme skal alle mennesker opstå med deres legemer, og de skal aflægge regnskab for deres gerninger, og de, som har gjort godt, skal gå ind i det evige liv, men de, som har gjort ondt, til den evige ild.
Dette er den almindelige tro, og hvis nogen ikke tror den ærligt og fast, vil han ikke kunne blive frelst.
Den nikænske trosbekendelse
Jeg (vi) tror på én Gud, den almægtige Fader, Himmelens og Jordens, alt det synliges og usynliges skaber.
Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle verdener, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvem alt er skabt, som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske, som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke være ende på hans rige.
Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, som udgår fra Faderen og fra Sønnen, som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen, som har talt ved profeterne.
Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke.
Jeg (vi) bekender én dåb til syndernes forladelse og forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens liv.[1]
________________________________
[1] Den nikænske trosbekendelse er her gengivet i samme form som i Den danske Salmebog.
_________________________________
|