Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (49 af 58)


Hvad er den esoteriske betydning af trosbekendelserne? De er blevet fejlfortolket, og i nutiden giver de en forkert opfattelse, der har medført vildledende materialisme.

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (49 af 58)

5. kapitel

DEN ATHANASIANSKE

TROSBEKENDELSE

 

De forskellige sætninger i den nikænske og den apostolske trosbekendelse er nu gennemgået, men endnu mangler punkterne i den athanasianske trosbekendelse, som ikke allerede er blevet behandlet i forbindelse med de ældre trosbekendelser.

Det er almindelig anerkendt, at den athanasianske trosbekendelse er et langt senere produkt end de to andre.[1] Forhåbentlig er alle klar over, at den ikke har relation til Athanasios,[2] og at den kun har fået hans navn, fordi de, der udarbejdede den, ønskede, at den skulle betragtes som et udtryk for de doktriner, som Athanasios kæmpede for århundreder i forvejen. I hvert tilfælde er en del af den er blevet tilskrevet biskop Hilarius af Arles, og en del af den findes også i Deneberts bekendelse. Det er værd at bemærke, at det, der kaldes forbandelsesklausulerne, er fjernet. Som trosbekendelse var den ukendt helt til slutningen af det 8. årh., for på kirkemødet i Friaul i 796 beklagede man sig netop over manglen på en udbygning af de tidligere trosartikler. Det er meget sandsynligt, at diskussionen resulterede i, at den athanasianske trosbekendelse blev sammensat i sin nuværende form. Der er bestemte ting, der tyder på, at de to afsnit − som den tydeligvis er opdelt i − fandtes hver for sig nogle få år i forvejen. Det første afsnit behandler Læren om Treenigheden og det andet Læren om inkarnationen. Men det er ret sikkert, at de ikke blev almindeligt brugt i den kombinerede og udvidede form før år 800.

På trods af kritikernes mening, viser de metafysiske undersøgelser, at begge dele i virkeligheden blev nedskrevet af samme person i Lerinas[3] kloster på et langt tidligere tidspunkt, men det er rigtigt, at skriftet ikke blev offentliggjort på det tidspunkt.

Her er en oversættelse af den udgave, der findes i den engelske kirkes bønnebog:

 

 

 

_________________________________

[1] Den athanasianske trosbekendelse er skrevet ca. år 435. Den omtales først på et kirkemøde i 670. Bekendelsen blev skrevet efter stridigheder om den rette forståelse af treenigheden og inkarnationen.

[2] Athanasios (295-373) med tilnavnet den Store, var græsk patriark af Alexandria og en markant leder af den egyptiske kirke. Han deltog i konciliet i Nikæa 325 som diakon og sekretær for biskop Alexander af Alexandria, som han efterfulgte i 328.

[3] Øen Lerina, nu St. Honorat, er den næststørste af de Lerinske øer, en lille øgruppe i Middelhavet i nærheden af Cannes. Der findes endnu rester af et tidligere berømt kloster, der nu bebos af cistercienser-munke.

_________________________________

Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Download-fil: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - C.W. Leadbeater


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE