5. kapitel
DEN ATHANASIANSKE
TROSBEKENDELSE
De forskellige sætninger i den nikænske og den apostolske trosbekendelse er nu gennemgået, men endnu mangler punkterne i den athanasianske trosbekendelse, som ikke allerede er blevet behandlet i forbindelse med de ældre trosbekendelser.
Det er almindelig anerkendt, at den athanasianske trosbekendelse er et langt senere produkt end de to andre.[1] Forhåbentlig er alle klar over, at den ikke har relation til Athanasios,[2] og at den kun har fået hans navn, fordi de, der udarbejdede den, ønskede, at den skulle betragtes som et udtryk for de doktriner, som Athanasios kæmpede for århundreder i forvejen. I hvert tilfælde er en del af den er blevet tilskrevet biskop Hilarius af Arles, og en del af den findes også i Deneberts bekendelse. Det er værd at bemærke, at det, der kaldes forbandelsesklausulerne, er fjernet. Som trosbekendelse var den ukendt helt til slutningen af det 8. årh., for på kirkemødet i Friaul i 796 beklagede man sig netop over manglen på en udbygning af de tidligere trosartikler. Det er meget sandsynligt, at diskussionen resulterede i, at den athanasianske trosbekendelse blev sammensat i sin nuværende form. Der er bestemte ting, der tyder på, at de to afsnit − som den tydeligvis er opdelt i − fandtes hver for sig nogle få år i forvejen. Det første afsnit behandler Læren om Treenigheden og det andet Læren om inkarnationen. Men det er ret sikkert, at de ikke blev almindeligt brugt i den kombinerede og udvidede form før år 800.
På trods af kritikernes mening, viser de metafysiske undersøgelser, at begge dele i virkeligheden blev nedskrevet af samme person i Lerinas[3] kloster på et langt tidligere tidspunkt, men det er rigtigt, at skriftet ikke blev offentliggjort på det tidspunkt.
Her er en oversættelse af den udgave, der findes i den engelske kirkes bønnebog:
_________________________________
[1] Den athanasianske trosbekendelse er skrevet ca. år 435. Den omtales først på et kirkemøde i 670. Bekendelsen blev skrevet efter stridigheder om den rette forståelse af treenigheden og inkarnationen.
[2] Athanasios (295-373) med tilnavnet den Store, var græsk patriark af Alexandria og en markant leder af den egyptiske kirke. Han deltog i konciliet i Nikæa 325 som diakon og sekretær for biskop Alexander af Alexandria, som han efterfulgte i 328.
[3] Øen Lerina, nu St. Honorat, er den næststørste af de Lerinske øer, en lille øgruppe i Middelhavet i nærheden af Cannes. Der findes endnu rester af et tidligere berømt kloster, der nu bebos af cistercienser-munke.
_________________________________
|