Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (10 af 58)


Hvad er den esoteriske betydning af trosbekendelserne? De er blevet fejlfortolket, og i nutiden giver de en forkert opfattelse, der har medført vildledende materialisme.

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (10 af 58)

Tre hovedtendenser

 

Man skal imidlertid ikke tro, at den oprørske og grådige majoritet omfattede hele den første kristne bevægelse. Bortset fra de forskellige grupper af gnostiske filosoffer, der havde taget en mere eller mindre nøjagtig tradition i arv fra de autentiske kilder til den hemmelige undervisning, som Kristus gav essæerne, var der desuden en voksende gruppe af forholdsvis fornuftige og hæderlige mennesker, som − selv om de intet kendte til gnosticismen − brugte det, de kendte fra Kristi Logia, som ledetråd i livet. Det var denne gruppe, der til sidst blev toneangivende i det, der senere blev kaldt det ortodokse parti.

Det er derfor tydeligt, at der i udviklingen af den kristne bevægelse, klart kan skelnes tre dominerende tendenser baseret på Kristi lære. For det første var der de mange gnostiske sekter, som − taget i al almindelighed − repræsenterede en del af den metafysiske undervisning, der var givet essæerne, selv om den i mange tilfælde var farvet af idéer, der var hentet fra forskellige ydre kilder som f.eks. zarathustrismen, sabæismen osv. For det andet var der et moderat parti, som i begyndelsen beskæftigede sig meget lidt med doktrinerne, men man accepterede de udtalelser, der var tilskrevet Kristus, og gjorde dem til leveregler. For det tredje var der den store uvidende hob, som havde øgenavnet ”de fattige”, og deres eneste virkelige religion var et svagt håb om revolution.

Efterhånden som kristendommen gradvist spredte sig, blev tilhængerne tilstrækkeligt talrige til at få anerkendelse som en politisk faktor, og derfor fik de også en vis social indflydelse. Lidt efter lidt samledes repræsentanterne for den anden og tredje tendens efterhånden i et parti, der kaldte sig ortodokst. De var enige i deres mistro til gnostikernes højere lærdomme, og derfor var de nødt til at udvikle et doktrinært system, som de kunne tilbyde i stedet for gnostikernes. På det tidspunkt var det oprindelige essæiske samfund imidlertid blevet splittet, og formuleringen (der hos dem aldrig var nedskrevet, men overleveret mundtligt) fandtes i forskellige mere eller mindre ufuldkomne udgaver, som stort set var offentligt eje hos alle sekterne. Og naturligvis var det ortodokse parti tvungent til at stable en udlægning på benene, som kunne konkurrere imod den sande lære, som blev formidlet af gnostikerne.

Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Download-fil: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - C.W. Leadbeater


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE