Kristi liv

Det er ikke hensigten at komme nærmere ind på de i øvrigt interessante oplysninger, som de metafysiske undersøgelser afslørede om den ophøjede lærer Kristis sande livshistorie. Det er et arbejde, der kan udføres senere, men arbejdet vil sandsynligvis ikke blive aktuelt, før det er muligt til dokumentere påstandene ved hjælp af beviser, der ikke er baseret på metafysisk forskning. Det skal være beviser, som kan accepteres af den naturvidenskabelige forsker og historikeren. Men af hensyn til forståelsen af formålet med den ældgamle formulering er det imidlertid nødvendigt, at en smule af emnet omtales.

Når kirkens præster afslutter bønnen med ordene ”ved Jesus Kristus, vor Herre”, sammenblander man tre helt forskellige idéer − a) disciplen Jesus − b) den oplyste mester, som menneskeheden kalder Kristus, selv om de indviede kender ham under et andet og langt mere ophøjet navn − og c) 2. aspekt af Logos.

Om første punkt − disciplen Jesus − skriver Annie Besant i bogen Esoterisk kristendom:

”Det barn, hvis jødiske navn blev Jesus, er født i Palæstina i året 105 f.Kr. under Publins Rutilius Rufus’ og Gnæus Mallius Maximus’ konsulat. Hans forældre var af anset familie selv om de var fattige, og han blev oplært i de hellige hebraiske skrifter. Hans brændende tro på Gud og en alvor, der lå langt forud for hans alder, fik hans forældre til at indvie ham til det religiøse og asketiske liv, og kort efter et besøg i Jerusalem, hvor barnets usædvanlige begavelse og tørst efter kundskab viste sig ved, at han opsøgte de skriftkloge i templet. Han blev sendt til et essæisk broderskab i den sydlige judæiske ørken for videre uddannelse. Da han var 19 år, rejste han til det essæiske kloster i nærheden af Serbal-bjerget − et kloster, der var meget besøgt af oplyste mennesker på deres rejser fra Persien og Indien til Egypten. Her fandtes et velassorteret bibliotek med esoteriske værker, hvor mange var indiske og stammede fra egnene på den anden side af Himalaya. Fra dette center for mysterielærdom rejste han senere til Egypten. Han var blevet helt og fuldt indviet i de esoteriske lærdomme, som var den reelle livskilde blandt essæerne, og i Egypten blev han indviet som discipel af den ene ophøjede loge, hvorfra alle store religioner har modtaget sin stifter. Egypten fortsatte med at være et af verdenscentrerne for den ægte mysterielære, og alle de halvt offentlige mysterier var kun en svag og fjern afglans af den ægte. De mysterier, der omtales i historien som egyptiske, var kun skygger af de virkelige ’i bjerget’, og her modtog den unge hebræer den højtidelige indvielse, som forberedte ham til den kongelige præsteværdighed, han senere skulle opnå”.

Der var i høj grad tale om et ungt menneske med en helt enestående tro og en helt overstrålende renhed. Derfor blev han fundet værdig til den højeste ære, der kan vises et menneske. Det blev tilladt, at han stillede sit legeme til rådighed for en højt oplyst lærer, der blev udsendt af Det Store Hvide Broderskab for at grundlægge en ny religion. Den nye religion skulle præsentere den universelle sandhed i en ny form. Sandheden er guddommelig, og derfor er den nuanceret. Den universelle sandhed studeres i nutiden under betegnelsen åndsvidenskab. Den oplyste lærer tog legemet i besiddelse, da det var 29 år gammelt, og brugte det i tre år. De to af årene blev brugt til at undervise lederne af det essæiske samfund i den esoteriske mysterielære, og det ene år blev brugt til at tale til den store offentlighed i Palæstinas bjerge og marker. Der er udelukkende bevaret nogle traditioner i evangelieberetningen om det sidste års arbejde, og fordi traditionerne er voldsomt forvrænget og tilsløret, er det næsten umuligt at adskille det sande fra det usande. Både disciplen Jesus og den oplyste mester Kristus er mennesker fra menneskeheden, selv om de befinder sig langt forud for menneskeheden på udviklingsvejen. Det er derfor forkert at omtale dem som en direkte manifestation eller inkarnation af 2. aspekt i Treenigheden, selv om det er sandt, at der er en mystisk forbindelse, som kun kan forstås af de mere fremskredne studerende.