De største forhindringer kommer ikke fra gennemsnitsmennesket, men fra samfundets magtfulde personer. For 2.000 år siden var det ikke almindelige menneskers grusomhed, der skabte vanskeligheder for Jesus, men derimod hans egne disciples manglende tro og svagheder.

Hans budskab til nutidens menneskehed skal tale til intellektet og ikke kun til hjertet eller følelsen, og det vil være et problem, for det stiller langt større krav til formidlingen, når det er intelligente, modne og kritiske mennesker, man skal henvende sig til. Det nytter ikke at kræve – ligesom i nutidens religion − at folk bare skal tro (på noget usandsynligt), og i øvrigt true dem med evig og grusom straf, hvis de ikke makker ret.

Der er især to forhold, der forsinker Kristi tilsynekomst:

1. Trægheden hos åndeligt orienterede gennemsnitsmennesker.
2. Mangel på kapital til det forberedende oplysningsarbejde.

Trægheden skyldes angiveligt en følelse af magtesløshed over for opgavens størrelse. De mange store og uløste problemer giver en følelse af afmagt. Men følelsen udspringer egentlig af en manglende erkendelse af, hvad der er det enkelte menneskes specielle opgave i livet.

Alt for mange åndeligt orienterede mennesker formår ikke at integrere deres åndelige interesser i dagligdagen, fordi det kræver ofre, som de ikke er villige til at tage. Det er nemmere og mere uproblematisk at forholde sig til åndsvidenskaben på en akademisk facon – dvs. at fylde intellektet med tekniske informationer, som man kan imponere ligesindede med, men som man ikke har planer om at leve op til i praksis. De fleste glemmer, at en omfattende esoterisk viden intet siger om den åndelige status. Det er den udbredte mangel på engagement og dedikation, der er årsag til den svage gennemslagskraft blandt åndeligt interesserede mennesker.