Djwhal Khul definerer en avatar på følgende måde:

”En avatar er en skikkelse, som – efter først at have udviklet sin egen natur, den menneskelige og den guddommelige, og derefter overskredet den – er i stand til at reflektere kosmiske principper eller guddommelige kvaliteter og energier, som vil skabe den ønskede virkning på menneskeheden, udløse en respons, aktivere en nødvendig stimulering og – som det kaldes esoterisk – ’sønderrive forhænget og skabe en gennemstrømning af lys’. Energien kan skabes i selve menneskeheden og fokuseres i en sensitiv budbringer. Den kan også udvikles på planeten og skabe en planetarisk avatar. Den kan være livsimpulsen og energien i solsystemet, eller stamme fra kilder uden for solsystemet og derfor være kosmisk. Men impulsen vil altid være fokuseret i en manifesteret skikkelse, som er udløst af et krav eller en samlet appel, og som har skabt en respons, som medfører forandringer i menneskehedens livsaktivitet, kultur og civilisation”.

Alice A. Bailey: The Externalisation of the Hierarchy, p. 291

I perioder med stor krise kan menneskehedens påkaldelse om guddommelig indgriben bliver så stærk, at den når ind på de højere bevidsthedsplaner. Som svar udsendes en guddommelig budbringer − en såkaldt avatar − fra planetens højeste niveau – Shamballa.[1]

Ordet ”avatar” er et sanskritord som bl.a. betyder: ”At komme ned ovenfra”. Der er avatarer med højere eller lavere indvielser – nationalt, globalt og kosmisk arbejdende avatarer. Avatarernes tilsynekomst er udtryk for en guddommelig lov, der hedder: ”Loven om kontinuerlig åbenbaring”. I forbindelse med læren om avatarer fortæller Djwhal Khul:

Symbolsk præsentation af Kalki-avataren og Kristus

”Jeg vil påstå, at det store og tilfredsstillende svar på alle menneskets spørgsmål og menneskets behov findes i læren om avatarer og den kontinuerlige guddommelige åbenbaringsproces. Det er den eviggyldige tro – uudryddelig og uforanderlig – at Gud (i afgørende stunder hvor verden er i nød) åbenbarer sig via tilsynekomster gennem en avatar. Læren findes i alle de overordnede religioner i verden i enhver tidsalder – den findes i hindureligionens lære om avatarer, i læren om Maitreya Buddhas tilsynekomst eller Kalki-avataren, i den vestlige verdens tro på Kristi genkomst og forventningerne om hans andet komme, og i profetierne i den muslimske verden om guddommelig indgriben. Det hele hænger sammen med menneskehedens udødelige tro på Guds kærlighed, som altid kommer menneskets behov i møde. Historien vidner om, at menneskets nød og behov altid er blevet mødt med en guddommelig åbenbaring”.

Alice A. Bailey: The Externalisation of the Hierarchy, p. 286

Eller som det siges i hinduernes hellige skrift Bhagavad Gita:

”Hver gang retfærdigheden svinder og uretten vokser, så skaber jeg mig selv. I hver tidsalder kommer jeg til syne for at befri de gode, for at tilintetgøre de onde og for at genopbygge retfærdigheden”.

Bhagavad Gita, IV, 7-8

Avatarerne har i hele menneskehedens historie været guddommelige formidlere mellem Den Ene og hans børn − menneskeheden. De to mest kendte og højst oplyste avatarer var Buddhas’ og Kristi inkarnationer for henholdsvis 2.500 og 2.000 år siden. Deres indflydelse har lige siden præget millioner af menneskers sind.

En avatar manifesterer sig, når menneskeheden har behov for guddommelig indgriben, og når guddommen betragter det som nødvendigt at komme i kontakt med menneskeheden for at vise et nyt aspekt af sin natur.

Forskellen på en avatar og en mester er vanskelig at definere, men overordnet kan man sige, at en avatar har en mere specifik opgave med at manifestere en helt speciel kvalitet på Jorden, mens en mester normalt arbejder inden for et helt stråleområde.

_________________________________

[1] Shamballa nævnes i Puranaerne og flere andre steder, og det oplyses, at Kalki-avataren eller Messias vil træde frem fra Shamballa, når tiden er inde. Buddhisterne oplyser, at den næste Buddha – Maitreya – vil komme fra Shamballa. Kalki-avataren, Messias og Maitreya er identisk med Kristus. Shamballa er udtryk for Planetlogos’ viljesaspekt, og i åndsvidenskaben kaldes det ”stedet, hvor Guds vilje er kendt”.

_________________________________