Hvad kan esoterikere gøre?

Hvordan kan esoterikere, åndeligt søgende og humanistisk indstillede mennesker bidrage med noget, der kan fremskynde etableringen af den nye verdensreligion og Kristi tilsynekomst? Djwhal Khul fortæller i et af sine første breve, hvordan det enkelte menneske kan yde sit bidrag:

”Hvad kan alle gøre nu? Hvilke omstændigheder er det, der omgiver aspiranterne i verden i nutiden? Der er lige nu en verden med uro, lidelse, sorg og strid, en verden hvor menneskehedens astrallegeme er i en tilstand af alvorlig forstyrrelse, en verden hvor dyr, mænd, kvinder og børn lider, fortvivler og dør – en verden hvor sult, synd, sygdom, hungersnød, plyndring og mord breder sig hæmningsløst – en verden hvor religionernes ydre skal eksisterer, men hvor livet har forladt den, hvor naturvidenskaben misbruges til mål, som styres af penge og had, og hvor Jordens produkter ikke bruges til at opretholde menneskehedens liv, men til at forøge et fåtals rigdomme – en verden hvor tro ofte er udsat for forhånelse, hvor uselviskhed betragtes som en egenskab hos idioter, og hvor kærlighed bliver brugt i dens laveste udtryk − seksualitet. Er det en atmosfære, hvor Kristus og hans disciple kan ånde? Er det omstændigheder, hvor de kan finde harmoniske indflydelser? Er det forhold, der gør det muligt for dem at arbejde og leve? Er vibrationerne på planeten de samme som deres, og de kan respondere på dem? Man ved, at det ikke er tilfældet, og at meget skal gøres for at aflaste dem i deres arbejde”.

Alice A. Bailey: The Externalisation of the Hierarchy, p. 515