På trods af ovenstående informationer kan man med rette spørge: ”Hvorfor skal Kristus vise sig for menneskeheden nu − hvorfor ikke før?” Svaret er, at der nu er skabt en række forudsætninger, som ikke var der tidligere:

Verdenskrigen bekræfter mange af Bibelens profetier om Kristi tilsynekomst og ”de sidste tider”. Profetien om verdens ødelæggelse og nedkæmpelsen af de falske profeter gik i opfyldelse, dengang Hitler og hans medarbejdere viste sig på verdensscenen og blev besejret. De gamle profetier er ofte sande, når de fortolkes i det rigtige lys. Den positive afslutning på den kolde krig og afværgelsen af atomar udslettelse er ligeledes et vigtigt fremskridt, og det er i høj grad Mikhail Gorbatjovs indsats og fortjeneste.

Den teknologiske revolution og de verdensomspændende digitale medier vil betyde, at Kristi tilsynekomst bliver en global begivenhed. Hans mission bliver ikke et lokalt begrænset fænomen som for 2.000 år siden. Den nye situation sikrer opfyldelsen af profetien: ”Se, i skyerne kommer han, og alle skal se ham”. Profetien går i opfyldelse, når Kristus kan ses på internettet og via globalt TV, som sender i ”skyerne” eller rettere i æteren.

Det seneste århundredes globale undervisningssystemer har brudt de gejstliges magt og indflydelse. Djwhal Khul fortæller:

”Når han (Kristus) kommer, vil han finde en verden, som i allerhøjeste grad er fri for gejstlighedens magt og indflydelse. Da han var her sidst, holdt det jødiske præsteskab Palæstina i et jerngreb, og farisæerne og saddukæerne var for palæstinenserne, hvad de kirkelige autoriteter er for verdens folk i nutiden. I det sidste århundrede har der været en sund og fornuftig drejning væk fra kirkelig og ortodoks religion, og det er i sig selv en enestående mulighed for en ægte religiøs fornyelse og til at genfinde vejen til det sande, åndelige liv. Det var ikke præsterne, levitterne, farisæerne og saddukæerne, der anerkendte ham, dengang han var her sidst. De frygtede ham. Og det er i høj grad usandsynligt, at kirkens reaktionære folk vil anerkende ham i nutiden”.

Alice A. Bailey: The Reappearance of the Christ, p. 17

De nye generationer, der vokser op i nutidens verden, er garanter for en strålende fremtid for menneskeheden, fordi de i langt højere grad er oplyste og selvbevidste. Det er kvaliteter, der er nødvendige i Vandbærerens tidsalder, hvor blind tro på Gud skal afløses af viden baseret på direkte erfarede oplevelser. Djwhal Khul fortæller, at menneskeheden vil se en ende på tyranniet når:

”− en oplyst befolkning vil styre sig selv. Det er mennesker, der ikke vil tolerere autoritet i nogen kirke, noget diktatur eller i noget politisk system – de vil ikke acceptere eller tillade nogen gruppe at diktere dem, hvad de skal tro for at blive frelst eller hvilken styreform de skal acceptere. Når folk kender sandheden og frit kan vurdere og vælge, vil menneskeheden få en langt bedre verden”.

Alice A. Bailey: The Externalisation of the Hierarchy, p. 618

Hver gang religionen mister sin betydning, som det er tilfældet i nutiden, kommer der en ny impuls.

I nutiden har millioner af mennesker kendskab til Hierarkiet og Shamballa, og alene kendskabet medfører, at forventningerne skaber et klima, hvor Kristus kan vise sig fysisk. Viden om Kristi tilsynekomst åbner menneskers hjerter for Kristusbevidstheden og gør det muligt for Kristus at åbne menneskeheden for kærlighedens lys. Alle mennesker er i hjertet forbundet til Kristi hjerte med en gylden tråd af kærlighed.

Den buddhistiske lære har fået en renæssance. Dens betoning af rigtige menneskelige værdier og vejen til oplysning vil forberede mange mennesker til de større åbenbaringer, som Kristus kommer med.

Verden har aldrig før været så åndeligt orienteret som nu. De mange humanitære organisationer, der har set dagens lys i løbet af de seneste 150 år, er et levende bevis på, at den kollektive ansvarsfølelse over for medmennesket er voksende. Det er et direkte resultat af, at Kristus har stimuleret Kristusbevidstheden i menneskehjertet.

Menneskehedens ubevidste og bevidste påkaldelse om guddommelig indgriben når helt ind til Shamballa – ”centret hvor Guds vilje er kendt” − og påkaldelsen skaber en respons. Det skyldes i høj grad den udbredte brug af Den Store Invokation, som direkte og målrettet leder menneskehedens invokative tankestrømme til Shamballa.

Den nye verdenstjenergruppe er ved at blive en magtfaktor i verden. Den stimulerer alle mennesker med god vilje, og det skaber positive menneskelige relationer, som er forudsætningen for Kristi genkomst. Kristus stimulerer gruppen intensivt ved at lade de esoteriske begreber og løsninger på menneskehedens problemer manifestere sig på mentalplanet, hvor verdenstjenergruppen kan opfange dem telepatisk og formulere dem som praktiske tiltag.

Vandbærerens tidsalder er en periode, hvor nye åndelige energier når menneskeheden og muliggør de omfattende forandringer, der er nødvendige. Specielt 7. stråle er aktiv. Den skaber syntese mellem nationer, grupper og individer via gruppedannelse. Globalisering, øget internationalt samarbejde og gruppearbejde er menneskehedens respons på Vandbærerens energier.

Ovenstående punkter anskueliggør forhåbentligt, hvorfor menneskeheden lever i en helt enestående tidsepoke, hvor muligheden for globalt fremskridt er inden for rækkevidde. Den vidtspændende internationale krise, som menneskeheden har oplevet efter murens fald, har medført mange nye og omfattende lidelser for menneskeheden. Afghanistan, Mellemøsten, Rusland, Balkan, Afrika, Asien og Mellemamerika oplever for tiden omfattende naturkatastrofer, krige og økonomiske sammenbrud, der får menneskeheden til at længes efter bedre tider. Det er tidens tegn, som varsler nye tider for alle, hvis man tør forberede vejen for ham, som skal komme.