De metoder, man benyttede, var i nogle tilfælde mekaniske, for visse stoffer blev indtaget som en drik, gennem indåndingen af røgelse eller i kraft af direkte hypnotisk påvirkning fra de andre indviede. Men i den højeste indvielsesgrad, som pyramideindvielsen repræsenterede, var disse metoder hverken benyttet eller tilladt.

Iflg. traditionen skal den, der indvies, afslå den drik, der tilbydes. Drikken bestod bl.a. af vin blandet med myrra eller eddike og galde. Den indeholdt et bedøvende stof, men ved denne høje indvielse var neofytten allerede så udviklet, at det var muligt ved egen kraft at bringe sig i den nødvendige tilstand, og desuden var neofytten beskyttet af stedet og af de, der styrede og overvågede processen.

Korssymbolet har sandsynligvis været anvendt, for det findes overalt i mysterierne. Som eksempler kan nævnes Egyptens ankh-kors, indernes svastika, Platons filosofisk-symbolske terminologi og kristendommens torturredskab.

I pyramiderne blev neofytten lagt på gulvet i korsform − og sandsynligvis virkelig bundet til et trækors. Ikke naglet. Bevidstheden forlod neofyttens fysiske legeme, og når legemet befandt sig i en bevidstløs tilstand og tilsyneladende var livløs, blev neofyttens legeme frigjort fra korset, båret ind i sarkofagrummet (som i nutiden kaldes kongekammeret) og lagt i granitsarkofagen. Forhænget blev trukket for og alle døre blev lukket. I tre døgn lå neofyttens fysiske legeme i stenkisten − uberørt og i total stilhed. I de tre døgn skete den forvandling, der var indvielsens formål og indhold. (Jesus var også tre dage i graven og genopstod også på tredje dag).