Stort set alle mennesker er så fordybet i materialismens "maya" (uvirkelighed), og alle er så hypnotiserede af sanseindtryk, domineret af følelser, indhyllet i selvcentreret blændværk og i illusionen om at være ensom, så selv de mennesker, der studerer åndsvidenskab, ofte ikke forstår den virkelige betydning af, at en gruppe er en levende enhed.

Den objektive bevidsthed har skabt en indgroet vane med at forbinde enhver levende skabning med en synlig skabning. Derfor er det vanskeligt at forstå eksistensen og naturen af en levende enhed, der samtidig fungerer via mangfoldige former og underordnede enheder.

Den manglende forståelse medfører, at man begår to fejl:

a. Man ser ikke de fantastiske muligheder for åndelig udvikling og tjenestearbejde som en bevidst integrering i en gruppe medfører.

b. Ukritisk lader man sig hypnotisere og rive med mentalt og følelsesmæssigt af kollektive påvirkninger, som ofte er negative. Og den ukritiske holdning fortsætter, og derfor tror, man, at det er ens egne idéer, følelser og motivationer. Illusionerne og fejltagelserne får ofte alvorlige følger, men de kan fjernes ved at gøre en indsats for at forstå gruppers sande natur som levende enheder.

En enhed er først og fremmest karakteriseret ved liv. Begrebet liv har to betydninger, som ikke skal forveksles. Liv i sin højeste og mest essentielle betydning er synonymt med væren, med den maksimale virkelighed, og med det store mysterium, og med den endelige syntese af stof, sjæl og ånd. Det er beskrevet i Den Hemmelige Lære:

"Stof er substans for sjælens manifestation på dette eksistensplan, og sjælen er substans på et højere plan for åndens manifestation, og de tre udgør en treenighed, der er en syntese af liv, som gennemstrømmer dem alle."

Liv er den højeste virkelighed, og når livet reflekteres på det fysiske plans æteriske underplaner, komme livet til udtryk som livskraft eller vitalitet, som man i Østen kalder "prana". Desuden skaber livskraften en magnetisk aura om enhver levende skabning.

- kan betragtes som enhedens deltagelse i det universelle liv, men der kan ikke siges mere om det pga. menneskets nuværende bevidsthedstrin.

- er dens bagvedliggende hensigt, viljen-til-at-være, som har ført den frem til væren, og som fastholder den i eksistens.

- er afgørende for enhedens kvalitet, der svarer til dens stråle og dens bevidsthedstype.

Desuden har en enhed et mentalt aspekt, et astralt aspekt og en æterisk aura. Her bruges ordet "aspekt" i stedet for "legeme", fordi en skabning, f.eks. en gruppeenhed, kan fungerer gennem flere og nogle gange mange mentale og astrale legemer, der mere eller mindre smelter sammen og forenes i kollektive mentale og astrale grupper.

Enhver, der har nået en vis grad af integrering og koordinering, organiserer desuden de mentale og astrale aspekter i personlighederne.

Endelig skal man huske, at ethvert aspekt og enhver forskel har en tilsvarende type, egenskab og kvalitet i bevidstheden. Bevidsthedstyperne er meget forskellige. Ofte har de ikke de egenskaber i selvbevidstheden, som den personlige bevidsthed har, og som mennesket er vant til, men de forskellige aspekter er alle bevidste i en eller anden grad. Som H.P. Blavatsky har sagt:

"Universet består af en samling bevidsthedstilstande".

For virkeligt at kende og forstå enhver gruppe skal man have kendskab til gruppens ånd, sjæl og personlighed, og desuden til dens mentale, astrale og æteriske aspekter.