Kristus-ceremonien afholdes under flere forskellige navne. F.eks. som ceremonien for den gode vilje − ceremonien for menneskeheden − ceremonien for enhed, og som det væsentligste − ceremonien for Kristus. Ved denne begivenhed står han foran Hierarkiet, der repræsenterer hele menneskeheden. Og på samme dag − som allerede nævnt − fejres dagen som verdensinvokationsdagen. På det tidspunkt intoneres Den Store Invokation af enkeltpersoner og grupper overalt på Jorden. I døgnets 24 timer sker der en gigantisk påkaldelse med menneskehedens krav − en samlet invokation på menneskehedens vegne − der forenes med de energier, som Hierarkiet selv påkalder og frigør til gavn for menneskeheden.

Verdensinvokationsdagen har tre primære særpræg. For det første, at Den Store Invokation bruges som en verdensinvokation, der udtrykker centrale sandheder i alle de store religioner. For det andet, at mennesker med god vilje fra enhver trosretning mødes i et åndeligt samarbejde og forenes i en fælles invokation til Logos. Og for det tredje, at menneskehedens bevidsthed får tilført de åndelige energier, der blev aktiveret under Påske- og Wesak-ceremonierne.

De særlige kræfter, der udsendes ved denne Kristus-ceremoni, er genopbygningskræfter. De har relation til Logos’ viljesaspekt og er de mindst kraftfulde af de tre energistrømme, der er blevet frigjort under de tre ceremonier: Påske, Wesak og Den gode Vilje. Genopbygningskræfterne har den største virkning på nationer. Derfor er det for tiden nødvendigt at fokusere på behovet for at skabe rigtige relationer mellem verdens folkeslag og nationer. Disse energier − der nu strømmer igennem og kanaliseres af grupper, der samarbejder i meditation − har til formål at stimulere ønsket om og en tendens til at etablere rigtige relationer på Jorden, og derfor har esoterikere påtaget sig en stor opgave.