Alt er energi. Mennesket er energi. Viden om den samlede energistruktur er derfor en forudsætning for, at man kan lære sig selv at kende, som det man er – summen af flere energier. Det vil aldrig være muligt at nå til denne erkendelse ved hjælp af traditionel psykologi, som ikke har kendskab til menneskets indre legemer og bevidsthedstilstande. Men selvom man har indsigt i åndsvidenskab og strålelæren, er det vanskeligt at lave en sikker stråleanalyse, for det kræver, at man er i stand til at skelne imellem de forskellige aspekter. Ethvert menneske befinder sig i og udtrykker sig igennem flere legemer eller stofformer, og hvert legeme har sin egen stråle, frekvens eller kvalitet, som skal afdækkes.

Et eksempel på hvor svært det i virkeligheden er, kan illustreres med spørgsmålet: Hvor meget af tænkningen er udtryk for fysisk hjerneaktivitet, og hvor meget er udtryk for aktivitet i mentallegemet? Ikke nok med det − følelserne blander sig også i tænkningen. Når en tanke toner frem i hjernebevidstheden, er man så i stand til at afgøre, om det var følelsen, der aktiverede tanken, eller tanken, der aktiverede følelsen? Eller kom impulsen eventuelt fra sjælen?

Når man vil analysere sin egen stråleopbygning, er det ikke nok at vide, hvilke strålekvaliteter, man råder over, og hvilke legemer de stammer fra. Det er heller ikke tilstrækkeligt at vide hvilke stråler, der er fremherskende og hvilke, der er mere nedtonede. På nuværende tidspunkt i udviklingen er det ikke muligt at adskille strålekvaliteterne og kategorisere dem, sådan at en stråleanalyse med sikkerhed kan belyse, hvornår en impuls kommer fra sjælen, hvornår den kommer fra mentallegemet, hvornår den stammer fra astrallegemet, og hvornår den er æterisk – osv.

En selvanalyse kræver hårdt arbejde, stor viden og ikke mindst betydelig indføling. Hvis man ikke er i stand til at kombinere sin viden om strålerne med indfølingsevne, er det ikke muligt at trænge ind i sin inderste natur, for en stor del af menneskets natur stammer fra følelseslivet, og derfor er den ikke underlagt den konkrete tænkning. Kombinationen er derfor en forudsætning for at omsætte strålelæren til en anvendelig stråleanalyse.

Der er en afgørende forskel på esoterisk psykologi og traditionel eksoterisk psykologi. I esoterisk psykologi skaber kombinationen af strålevidenskaben og astrologien både en horisontal klassificering i forhold til egenskaber, og en vertikal klassificering i forhold til udviklingstrin. Esoterisk psykologi gør det muligt at vurdere, hvor meget mental kontakt et menneske har – og hvor meget sjælskontakt det har – osv.

Den esoteriske psykologi, der kombinerer strålevidenskaben og den esoteriske astrologi, giver mulighed for at klassificere og afgrænse menneskets egenskaber i både en vandret og en lodret dimension, og dermed kan den esoteriske psykologi give den suverænt mest præcise beskrivelse af et menneske.

Den mulighed har den almindelige eksoteriske psykologi ikke. Traditionel psykologi skelner stort set ikke mellem det mentale og det astrale – mellem tanker og følelser. Og sjælen som begreb eksisterer overhovedet ikke i det anerkendte psykologiske menneskesyn – for ikke at tale om højere bevidsthedsniveauer. Den traditionelle psykologi er reelt baseret på neurofysiologi, der betragter mennesket som en biologisk mekanisme, der består af cellefunktioner, og derfor er der ingen grund til at skelne mellem følelser og tanker, for den menneskelige psyke er alene et resultat af biologiske impulser i den fysiske hjerne.

Når åndsvidenskaben oplyser, at der bag den fysiske verden findes astrale dimensioner, og bag den astrale verden findes mentale dimensioner osv., så bliver det både muligt og vigtigt at skelne mellem følelser og tanker. Det er vigtigt, fordi tankeenergi er stærkere end følelsesenergi. Og hvis man vil afdække og kontrollere summen af uudviklede følelser i menneskets bevidsthed, er man nødt til at bruge tanken som det eneste mulige redskab til at realisere denne intention.

Verden, som den ser ud i dag, er ikke udtryk for tænkning, men for egoistiske følelser, grådighed og begær. Derfor lever størstedelen af menneskeheden, som reelt er en enhed eller én familie, i sult og fattigdom. Det er tænkeevnen og dermed forståelsen af årsag og virkning, der alene kan løse dette verdensproblem.