Sort magi

Det, der skete på Atlantis, var, at magtfulde sorte magikere fremmanede involutionære væsener af den mest uhyggelige slags. De blev brugt til at skræmme atlantiderne, og i vid udstrækning til at besætte dem, og dermed kunne de mørke kræfter tage magten i lange perioder. Modstandskræfterne forsøgte at gentage succesen fra Måne-perioden, og de havde så stor succes, at Den Indre Verdensstyrelse til sidst måtte gribe ind. De sidste rester af de mørke kræfters magi og metoder kendes fra voodoo, hvor mennesker ved hjælp af magiske ritualer forvandles til viljesløse zombier på en måde, som er vanskelig at forstå for nutidens mennesker.

De onde kræfters magt blev til sidst så overvældende, at Den Indre Verdensstyrelse valgte at iværksætte de store syndfloder, der er omtalt i menneskehedens hellige skrifter. De "Noah'er" (jf. den bibelske Noah), der evakuerede dele af befolkningen fra Atlantis, sejlede mod henholdsvis øst og vest, sådan som det er beskrevet i artiklen om Lemurien og Atlantis.

Nutidens menneskehed afviser som regel disse beskrivelser som science fiction eller som udtryk for en livlig fantasi, men glem ikke at alverdens litteratur, legender, mysteriedramaer − og ikke mindst filmbranchen – igen og igen beskriver kampen mellem lys og mørke – de gode og de onde. Hvis man er ærlig overfor sig selv, indrømmer man, at temaet stadig vækker genklang, for man skal ikke særlig langt tilbage i tiden for at se en situation, hvor menneskeheden endnu engang stod over for valget mellem lyset og mørket – de hvide eller de sorte kræfter.