Livets bevægelse

For at komme nærmere på en forklaring på ondskabens natur, er det nødvendigt at acceptere nogle påstande, som det er umuligt at verificere, men som må betragtes som indicier. Ifølge åndsvidenskaben har solsystemet tre "inkarnationer". Målet og opgaven for det første solsystem var at udvikle formaspektet, og her blev den påvirkelige substans − stoffet eller moderaspektet − fuldkommengjort. Den nuværende "inkarnation" er solsystemets anden, og her er det bevidsthedsaspektet − kærlighed og visdom − der skal udvikles, og midlet til fuldkommengørelse af bevidsthedsaspektet er stoffet. Der er naturligvis tale om udviklingsforløb på mange milliarder af år.

Nogle af de skabninger, der blev udviklet i det første solsystem, nåede et højt udviklingsniveau som stoffets mestre, og de er stadig tilknyttet det nuværende solsystem, der som sagt er det andet af tre. Det er dette forhold, der gør modstandskræfternes aktiviteter relevante for den igangværende udviklingsperiode, for de gør stadig det, de mestrer til fuldkommenhed – de fortsætter nemlig stadig arbejdet med at fremme involutionen. Dermed modsætter de sig solsystemets evolution, og de forsøger af al magt at opretholde forholdene fra det forrige system. De modarbejder evolutionen og bliver derfor en kilde til ondskab for nutidens menneskehed.

For disse mestre er kærlighed-visdom − dette solsystems målsætning − en ukendt energi, og derfor er de totalt uimodtagelige for alt, hvad menneskeheden forstår ved kærlighed, medfølelse, forståelse, empati og godhed.

Der findes ingen informationer om, hvorfor de forsøger at fastholde den tilstand udover, at det er den, de kender bedst og mestrer. De har på en måde fastlåst sig selv, men i en fjern fremtid vil de uundgåeligt give efter for udviklingens pres og flyde med evolutionens livsstrøm. Men indtil videre gør de alt for at bremse evolutionen og genskabe formens dominans over bevidsthedsudviklingen − at gøre det materielle vigtigere end det åndelige. I den forstand kan man kalde dem for "faldne engle", for de er primært forbundet med stof og ikke med ånd.

Iflg. åndsvidenskaben er der tale om devaer fra forrige solsystem. På det højeste niveau drejer det sig helt konkret om seks kraftfulde devaer, på hvert af de tre bevidsthedsplaner. Disse tre gange seks udgør essensen af alle involutionære stofformer i solsystemet − seks på mentalplanet, seks på astralplanet og seks på det fysisk-æteriske plan. Heraf kommer det symbolske tal 666, som nævnes i Johannes Åbenbaring.[1]

_________________________________

[1] Johannes Åbenbaring, 13,18

_________________________________