Selve dødsprocessen

William Blake: Sjælen svæver over kroppen.

Herefter skal der fokuseres på selve dødsprocessen. Det er en invitation til at tage med på efterlivets lange rejse, og det mest naturlige vil være at begynde i den fysiske verden. Lægevidenskabens forklaringer på, hvorfor det fysiske legeme dør, er allerede forklaret, men hvad er den ikke-fysiske årsag til døden ifølge åndsvidenskaben? Hvorfor dør mennesket egentlig? Her tænkes der på en naturlig død, så lige nu drejer det sig ikke om mord, selvmord og andre ekstreme situationer. Udgangspunktet er et menneske, der dør naturligt på grund af alderdom eller sygdom.

Åndsvidenskaben oplyser, at mennesket dør, fordi sjælens begær efter formlivet ophører. Sjælens interesse for oplevelser og erfaringer i fysisk form stopper simpelthen. Forhåbentlig skyldes det, at sjælen har opnået det, den ønskede med inkarnationen, men årsagen kan også være, at den ikke kan udrette mere. Udviklingen er måske gået i stå. Processerne kører i ring. Det inkarnerede menneske er krystalliseret (det sker for mange ældre mennesker). Set fra sjælens synsvinkel er der intet formål med at fortsætte det fysiske liv.

Det er altså sjælen, der gør status over livet og beslutter, hvornår et menneske skal dø – ikke den inkarnerede personlighed. Sjælen fjerner opmærksomheden, og i samme øjeblik dør mennesket.

Forklaringen er enkel. Der er intet andet liv i et menneske end sjælens liv. Der er dog en form for selvstændigt liv i kroppen, men dette celleliv overlever heller ikke kroppens død. Når sjælen trækker sig ud, begynder kroppen at gå i opløsning. Kroppens liv opretholdes alene ved, at sjælen er til stede i kroppen. På grundlag af disse oplysninger, er det nu hensigten at se nærmere på dødsprocessen for at få et indtryk af, hvad der reelt foregår.

Mennesket må vænne sig til, at det er sjælen (det indre liv), og at personligheden (det ydre liv) alene er nogle legemer, redskaber eller "overfrakker", som sjælen iklæder sig. Sjælen er ikke bange for at dø. Det er sjælen, der beslutter sig for at lade sit fysiske redskab dø. Men "overfrakken" er bange. Det lyder måske absurd, men det er dybest set, hvad dødsangst er.

Sjælen har således et fysisk legeme. Indeni og uden om dette legeme er der forskellige andre legemer af finere stof. Det første legeme, der omgiver og gennemtrænger det fysiske, er æterlegemet. Æterlegemet kaldes også "det vitale legeme" eller "sundhedsauraen", og det er den del af det fysiske legeme, der stofligt befinder sig i det elektromagnetiske område. Æterlegemet er en energistruktur, der dannes ved undfangelsen og i opvæksten. Æterlegemet gennemstrømmer det fysiske legeme og strækker sig en smule uden for det fysiske legeme. Æterlegemet kaldes som sagt "sundhedsauraen", for det er dette legeme, der styrer cellevæksten. Det danner den støbeform eller det energiskelet, som det fysiske legeme vokser op indeni.

Indeni og uden om det fysisk-æteriske legeme har mennesket et astrallegeme, der udtrykker menneskets følelsesnatur. Det er et legeme, der består af stof, der vibrerer på en frekvens, der ligger højere end det fysisk-æteriske plan. Vibrationer i astrallegemet forplanter sig til det fysisk-æteriske legeme gennem chakraerne, og registreres i hjernen som følelser.

Indeni og uden om astrallegemet og det fysisk-æteriske legeme har mennesket et mentallegeme, der udtrykker menneskets tankenatur. Mentallegemet befinder sig på en frekvens, der ligger over eller bag det astrale stofs vibrationer. Vibrationer i tankelegemet registreres i hjernen som tanker. Og inderst inde i det individualiserede menneske findes kausallegemet eller sjælen, som udgør den inderste identitet på menneskets nuværende udviklingsniveau.

POSTER - MENNESKETS LEGEMER

Posteren kan forstørres ved at klikke på linket herover