Det generelle sceneri

Hvis man skal danne sig et indtryk af det, man møder på mentalplanet, kan det bedst gøres ved at sammenligne det med overgangen fra den fysiske verden til den astrale. Derfor skal der kort resumeres fire afgørende forskelle.

Alle astrale former har karakter af lysende stofskyer i smukke farver, som er meget klare, meget vitale og bevægelige. Det hele er flere oktaver over det højeste og det mest æstetiske man kan finde i den fysiske verden.

Bevidstheden er fri for det tunge, fysiske legeme. Man bevæger sig ikke som følge af muskelbevægelser, men ved hjælp af ændringer i bevidstheden.

På astralplanet er der nogle afgørende forandringer i de to store erkendelsesmåder tid og rum. Tidens gang, sådan som man oplever og måler den i den fysiske verden ved hjælp af et ur, eksisterer ikke. Tiden opleves mere fleksibel. Måske kender man det fra sine drømme. Fra det øjeblik fluen sætter sig på næsen, og til man vågner, kan man opleve lange drømmesekvenser i løbet af sekunder.

Den clairvoyante forsker Annie Besant fortæller, at der er foretaget eksperimenter, som illustrerer dette forhold. Man har ganske enkelt vækket sovende mennesker ved en svag berøring. Hun fortæller om en sovende mand, som blev berørt på ryggen og halsen. Han vågnede ved denne berøring, og da han slog øjnene op, sagde han:

"Jeg har haft en frygtelig drøm. Jeg drømte, at jeg havde skudt en mand, at jeg blev stillet for retten, fundet skyldig, dømt og spærret inde i en celle på dødsgangen. Til sidst blev jeg ført til guillotinen, og jeg vågnede i det sekund, kniven berørte halsen."

Denne lange drømmesekvens oplevede manden på få sekunder. Det giver et billede af tidens elasticitet på astralplanet. På astralplanet er man endnu ikke ovre i det "flydende nu" eller "det evige nu", men man er på vej.

På astralplanet bliver rummet 4-dimensionalt. Ikke med tiden som 4. dimension, som mange tror, men regulært 4-dimensionalt. Dvs. at man ikke ser tingene perspektivisk som i den 3-dimensionale verden, hvor man oplever højde, bredde og dybde. På astralplanet ser man tingene fra alle fire sider på én gang. Bevidstheden omslutter tingen.

Overgangen fra den astrale til den mentale verden, er en endnu mere overvældende oplevelse. Man er langt væk fra alt, der minder bare det mindste om den fysiske verden. Når man vågner op på mentalplanet, ser man de fineste farver. Selv luften synes at bestå af musik og farver. Hele menneskets væsen gennemtrænges af lys og farver. Lyset, klarheden, gennemsigtigheden er nu totalt dominerende.

Intet på det fysiske plan er som dette. Intet kan beskrive det. Buddhistiske og hinduistiske clairvoyante har forsøgt, og de taler om træer af guld og sølv og juvelbesatte frugter. Esoterikere sammenligner med solnedgangens farver. Men sandheden er alt for stor til selv de smukkeste fysiske ord.

Hvorfor er man så intenst lykkelig på mentalplanet? Bl.a. fordi sorger og bekymringer er umulige i denne verden, for under renselsesprocessen på astralplanet blev den lavere del af menneskets natur fjernet. Tilbage er kun de højere og mere ædle og uselviske bestræbelser fra det fysiske liv. I den astrale verden har opfattelsesevnen stadig karakter af sanseoplevelser – noget man ser, noget man hører, noget man føler osv. – men på mentalplanet er opfattelsesevnen en syntese af alle sanserne … plus en mental dimension. Med mental dimension menes der, at man er i stand til at forstå årsagen til alting. Alt ses i dybden i deres virkelige årsags-virknings forhold.

Tidsoplevelsen er forsvundet – elasticiteten fra den astrale tidsoplevelse er væk. Man oplever, at man nu er inde i "det evige nu". Tilsyneladende eksisterer tid og rum ikke på mentalplanet, for de begivenheder, der finder sted i rækkefølge og på steder, der ligger langt fra hinanden, ser ud til at ske samtidigt og på samme sted. Det er i hvert fald den virkning, det har på bevidstheden, selvom der er omstændigheder, som taler for, at denne absolutte samtidighed er noget, der hører til et endnu højere plan. Opfattelsen på mentalplanet er sandsynligvis resultatet af en rækkefølge, som sker så vanvittigt hurtigt, at man ikke når at opfatte de ufatteligt små tidsperioder, der ligger imellem de forskellige sekvenser i rækkefølgen. Derfor mærker man ingen anden bevægelse end af bevidsthedstilstande, der glider over i hinanden.

Rummet på mentalplanet er 5-dimensionalt. Det betyder, at man ikke alene ser alt fra én vinkel som i den 3-dimensionale verden plus den 4. dimension i den astrale verden, hvor man ser rundt om genstanden i én samlet oplevelse. Nu oplever man, at man samtidig er inde i genstanden, på trods af at man ser den udefra. Man ser genstanden udefra, omkring den og indefra. Denne beskrivelse gælder naturligvis ikke kun genstande på mentalplanet. Det gælder alt i denne region. Det medfører, at alt er til stede i bevidstheden på én gang. Man er derfor ét med alt. Det er umuligt at forestille sig med en tredimensional fysisk hjerne.