Opstandelsesprocessen

• Fysisk inkarnation

• Livet på astralplanet (efter døden)

• Livet på mentalplanet (efter “den anden død”)

• Livet i sjælens verden (efter “den tredje død”)

Dødsprocessens tre faser

Selve dødsprocessen forløber i tre hovedfaser. Her bruges de latinske betegnelser for disse faser, for det er dem, man møder i litteraturen. Når åndsvidenskaben ofte benytter fremmede ord og begreber, er det ganske enkelt fordi der ikke findes dækkende ord i det danske sprog. Dødsprocessen har disse tre overordnede faser:

Den første fase kaldes "restitution". Det kan oversættes med "tilbagegivelse af det lånte stof". Når mennesket dør, trækker sjælen sig ud af det fysiske legeme og æterlegemet. Først trækker æterlegemet sig ud af det fysiske legeme, og da det fysiske legeme og æterlegemet tilsammen udgør det fysiske redskab, betyder det reelt, at den fysiske død består i en spaltning af det fysiske legeme i to dele … det fysiske legeme og æterlegemet.

Den næste fase kaldes "elimination". Ordet kan oversættes med "fjernelse" eller "afkastning" – og hermed menes der afkastning af de indre legemer. Først tilbagegav mennesket det fysisk-æteriske legeme, og nu afkaster det også de indre legemer. Mennesket dør med andre ord flere gange på vejen tilbage til sjælen.

Den sidste fase er "integrationsfasen" eller "sammensmeltningsfasen". Integration betyder "at gøre hel". Det betyder, at sjælen bliver hel i sin egen verden. Den er nu vendt tilbage efter at have tilbagegivet og afkastet det stof, den har lånt. Det var dødsprocessens nøglefaser, og det vil være interessant at se nærmere på de tre faser.