Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DØDEN - OG DEN INDRE REJSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DØDEN-OG-DEN-INDRE-REJSE-eBog-Døden-i-esoterisk-lys

DØDEN - OG DEN INDRE REJSE (37 af 53)


Hvordan er det at dø? Spørgsmålet har mennesket altid stillet. Svaret finder man aldrig, så længe man anser den fysiske verden for at være den eneste. Her er åndsvidenskabens svar.

DØDEN - OG DEN INDRE REJSE (37 af 53)

Astrale studier

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-29-Døden-i-esoterisk-lys

 

"Studiernes karakter og de metoder, der benyttes, er helt anderledes end dem, man bruger i den fysiske verden. I botanikken kan man eksempelvis iagttage naturens processer, se livskraften, der stiger op igennem roden eller frøet, og følge dens arbejde gennem hele plantens liv og iagttage selve dannelsen af celler og væv."

Geoffrey Hodson: Clairvoyant undersøgelse af en afdød

 

Aspiranter og disciple, der er optaget af humanitært hjælpearbejde, har helt andre muligheder for at hjælpe. Der findes en type tjenestearbejdere – "usynlige hjælpere", som de kaldes af C.W. Leadbeater.[1] Det er mennesker, som i søvnen stiller sig til rådighed i de mange situationer, hvor mennesker får problemer i den astrale verden.

De hjælper f.eks. afdøde, som ikke har nogen, der kan tage imod dem, fordi de nære slægtninge er døde for længe siden, og derfor har bevæget sig videre ind på dybere planer. De usynlige hjælpere møder de afdøde ved ankomsten og fortæller dem, at de faktisk er døde. De tager sig af dem og hjælper dem til rette. Der er et særdeles velorganiseret hjælpearbejde på astralplanet.

Det kan også være mennesker i den fysiske verden, som befinder sig i farlige situationer, og som skal beroliges. Der er utallige opgaver for de usynlige hjælpere, som er fuldstændig bevidste om, hvad der foregår. De gør utrolig stor nytte i den astrale verden.

De store indviede – men sjældent

Endelig kan man møde de store indviede. Men det er meget, meget sjældent. Normalt får man at vide, at de aldrig viser sig på astralplanet, men det siger sig selv, at hvis de har et hjælpearbejde, der kræver deres tilstedeværelse på astralplanet, så vil de naturligvis også træde frem i denne lave verden. Hvis de viser sig på astralplanet, vil det næsten altid være som en tankeform. De er derfor ikke selv til stede.

Ofte er det ikke engang mestrenes egen tankeform, man møder, hvis man møder en mester. Utallige mennesker har i århundredernes løb tænkt på Jesus, Buddha, Mohammed, Krishna m.fl. Derfor er de til stede som tankeformer i den skikkelse, som mennesker selv har givet dem, og det er disse tankeformer, man kan møde. Der er som regel tale om menneskeskabte tankeformer, som intet har med mesteren at gøre, når nogen påstår, at de har kontakt med en mester på de indre planer.

 

2. gruppe:

Mennesker, der er afgået ved døden

 

Den næste gruppe er også mennesker – men disse mennesker har ikke et sovende fysisk legeme, for de er afgået ved døden. De har afkastet det fysiske legeme og livstråden er knækket, men de er levende og vågne til stede på astralplanet uden mulighed for at vende tilbage til det fysiske plan.

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-30-Døden-i-esoterisk-lys

 

Selvmordere

Blandt de afdøde kan man f.eks. møde selvmordere. Men hvor havner de, og hvad sker der egentlig med dem? Selvmord er sædvanligvis en meget alvorlig sag, som får uhyggelige konsekvenser efter den fysiske død. Selvmordets konsekvenser afhænger af motivet for den ulykkelige handling, og naturligvis findes der eksempler på helt uselviske motiver, hvor man oprigtigt tager sit eget liv for at redde andre. Et eksempel kunne være en krigssituation, hvor en person vælger at tage sit eget liv for at undgå, at give skæbnesvangre informationer under tortur. Men uselviske selvmord er uhyre sjældne. Som regel ønsker selvmorderen at slippe væk fra en uoverskuelig situation.

I langt de fleste tilfælde er motivet, at man ønsker at undgå smerte. Det kan være fysisk smerte i forbindelse med sygdom, og det kan være følelsesmæssig smerte på grund af en håbløs situation. Hvis selvmordet skyldes utålelige smerter i forbindelse med en dødelig sygdom, vil der i nogle tilfælde indtræffe en tilstand af ubevidsthed eller "astral søvn", som varer til det tidspunkt, hvor legemet af sig selv var bukket under. Hvis selvmordet derimod er motiveret af egoisme, eksempelvis begær, had, jalousi eller ønsket om at undgå følgerne af egoistiske handlinger, vil følgen være en meget lidelsesfuld astral tilværelse.

Sjælen planlægger aldrig selvmord

Det er vigtigt at understrege, at sjælen aldrig planlægger et selvmord. Selvmord er som at rive en sten ud af en umoden frugt. Der vil altid hænge noget af frugtkødet ved – eller sagt på en anden måde: Der vil fortsat være en binding til det fysiske plan. Selvmord er simpelthen den værste forretning, man overhovedet kan gøre, for der er alt at tabe og absolut intet at vinde. Selvmord er en desperat og fortvivlet handling. Ofte er det en forståelig handling, men den er et forfærdeligt fejltrin. Grunden er, at den voldsomme lidenskab eller den svære depression, man forsøger at flygte fra, bringer selvmorderen fra asken i ilden. Selvmorderen kommer ind på følelsens eget plan og havner i nogle tilstande, hvor følelsen er mange gange voldsommere end før. Man slipper altså ikke væk fra følelsen og smerten, og det er som regel hensigten med selvmordet. Tværtimod bliver den pinefulde depression eller glødende jalousi til åben ild på astralplanet.

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-31-Døden-i-esoterisk-lys

 

Mareridtsagtig gentagelse

I den bundne tilstand på astralplanet vil selvmordere genopleve tiden op til selvmordet og selve selvmordet igen og igen i en mareridtsagtig gentagelse. Der kan gå mange år i denne uhyggelige tilstand, for bindingen til situationen og den sindstilstand, der førte til selvmordet, vil bestå frem til det tidspunkt, hvor selvmorderen karmisk set skulle dø – og især omkring selvmorderens planlagte dødsdag er smerten indadtil stor. Det er naturligvis helt forfærdeligt, og det er uden tvivl derfor det siges, at et menneske aldrig begår fuldbyrdet selvmord mere end én gang.

Forsøger at komme tilbage

Selvmordere er normalt meget ulykkelige efter døden. De er stærkt hæmmede, og de befinder sig i den astrale skyggeverden (6. underplan), som er blottet for positiv beskæftigelse. Når de opdager, hvor fortvivlet og forgæves selvmordet har været, vil de ofte forsøge at komme tilbage til det fysiske liv. De indser, at man under ingen omstændigheder kan flygte fra karmiske konfrontationer, og de vil derfor tilbage for at bære de fysiske livs byrder og løse de problemer, de prøvede at flygte fra.

Problemerne skal løses på et andet tidspunkt sammen med de samme mennesker, som de flygtede fra, for de er som regel karmisk forbundet til dem. Det kan tage mange liv, før der igen kan skabes en situation, hvor alle de involverede mennesker, igen kan være til stede. Men ét er sikkert – karmisk gæld skal afvikles før eller senere. Det er ikke muligt at stikke af fra regningen. "Vejen ud er vejen igennem", som Stanislav Grof engang har udtryk det.

Resultatet er, at selvmorderne ofte prøver at besætte inkarnerede mennesker. I forsøget på at besætte, chikaneres de levende, og derved forværres den karmiske situation.

Selvmordere "svømmer mod strømmen"

Det betaler sig ikke at begå selvmord, og det er helt unødvendigt at tage sit eget liv, for man kan altid klare inkarnationens prøvelser. Man udsættes aldrig for mere, end man kan klare, men mennesket har en tilbøjelighed til at undervurdere sine egne kræfter.

Motivet til selvmordet er afgørende for, på hvilket plan man træder ind på astralplanet – men det er altid lavere, end hvis inkarnationen blev levet til ende. Forklaringen er enkel. Inkarnationen begynder med, at sjælen fremsiger "skabelsesordet". Det er sjælens "udånding". Denne udånding er den udstrømmende kraft fra sjælen, som blidt men bestemt tvinger mennesket i inkarnation – og fastholder det i inkarnation. Og denne "udånding" er fastsat til at vare en inkarnation af en nøje planlagt længde. Denne udstrømmende kraft fortsætter derfor i hele den fastlagte inkarnationslængde, og hvis et menneske tager sit eget liv, forsøger personligheden derfor at "svømme mod strømmen". Presset fra den udstrømmende kraft holder personligheden nede i de lavere astrale regioner i hele den planlagte livslængde.

 

 

_________________________________

Det kan anbefales at læse en uddybende artikel om dette omfattende emne, ved at downloade en artikel om selvmord: SELVMORD-ESOTERISK-BELYST

_________________________________

Artikel-DØDEN-OG-DEN-INDRE-REJSE-eBog-Døden-i-esoterisk-lys
Download-fil: DØDEN - OG DEN INDRE REJSE - Erik Ansvang


Artikel-DØDEN-OG-DEN-INDRE-REJSE-eBog-Døden-i-esoterisk-lys
Læsefil med vendbare sider: DØDEN - OG DEN INDRE REJSE