Det er nu hensigten at forsøge at definere Første Logos − den gådefulde livskraft. Hvad er typisk for den rene energi eller kraft, der kaldes liv? Det er reelt et ubesvaret spørgsmål, men i første omgang kan man sætte lighedstegn mellem begrebet energi og liv.

Det er kendt, at naturvidenskaben har vanskeligt ved at definere energi, men det er normalt at påstå, at den primært udtrykker sig gennem aktivitet eller bevægelse. Hvis noget kan bevæge sig ved egen kraft, er der energi eller liv tilstede, siger forskerne. Livet defineres altså som en virkning ikke som en årsag.

Det har endnu ikke været muligt at definere livet som noget specifikt. Det gælder også for åndsvidenskaben. Hver gang man får en dybere forståelse af livets udtryk, undslipper forståelsen af selve livet. Livet flytter sig hver gang ind på et endnu dybere plan. Åndsvidenskaben oplyser, at menneskeheden først vil få en specifik forståelse af selve livet i næste solsystem.

Det er vigtigt igen at understrege, at den skematiske beskrivelse er en illusion, netop fordi den viser tingene skematisk. Man kunne få det indtryk, at de tre udstrømninger fungerer uafhængigt af hinanden og er adskilt i tid, sådan at Tredje Logos strømmer hele vejen ned gennem planerne, og når denne udstrømning er afsluttet, begynder udstrømningen fra Anden Logos − etc. Der er utvivlsomt tale om en samtidig proces. Processen foregår før dannelsen af tid og rum. Alt er udtryk for enhed. Tid eksisterer endnu ikke, for tid skabes af menneskets tænkning.

I den egyptiske esoterik beskrives processen ved hjælp af de to obelisker ved tempelindgangen, og her lærte neofytterne, at Første Logos (livet) indleder udstrømningen, men i samme øjeblik aktiveres Tredje Logos (stoffet), og i mødet mellem Første og Tredje Logos (liv og stof) − eller i spændingsfeltet mellem de to obelisker − opstod Anden Logos. Faderen og Moderen mødes og Sønnen skabes gennem forening eller syntese af de to aspekter eller modpoler.