Månen i Vædderen
– det trodsige barn
Det er et barn, der vil gøre alting selv og ikke ønsker hjælp fra nogen. Barnet har et dybt følelsesmæssigt behov for at konkurrere, være den bedste og gøre overvindelsen af enhver modstand i livet (andre mennesker) til en hellig krig. Det føler sig tryg i rollen, som et selvstændigt, stærkt og uafhængigt menneske. Når sygdom eller livsomstændigheder gør det umuligt at opretholde rollen, reageres der ofte med trodsig vrede og stærke følelsesmæssige udladninger. Det er et barn, der skal hjælpes til at søge støtte hos andre og indse den svaghed, der ligger i præstationer, der alene er baseret på egne ressourcer. Intet menneske når langt i denne verden helt alene.
|