Det er et barn, der skal overvinde sine urealistiske forventninger til andre mennesker. Det skal opgive afhængigheden af, at andre skal tænke og mene det samme som det selv. Barnet søger efter det perfekte tilhørsforhold, men er så overfladisk og uengageret i det enkelte menneske, at det er nødt til at indse, at det først og fremmest er forelsket i en idé. Det er et barn, der sjældent selv leverer det stof, som rigtige menneskelige relationer opbygges af. Stærke gruppemæssige tilhørsforhold kræver personligt engagement og overskud hos de mennesker, der udgør gruppen. Men denne nærhed frygter barnet, for engagementet tager tid og begrænser frihed.