Månen i Jomfruen
– det perfektionistiske barn
Det er et barn, der skal lære at bremse op for den til tider overdrevne ritualisering af hverdagen, som er et forsøg på at opnå tryghed i en farlig og kaotisk verden. Rene negle, velskurede gulve og 10 forskellige urtepræparater holder ikke nødvendigvis sygdom og uorden på afstand. Afhængigheden af at skulle være perfekt skal nedtones. Det samme gælder den til tider kritiserende og dømmende adfærd, der gør livet surt for enhver. Det skal opbygge troen på, at livets grundlæggende godhed og den universelle orden, nok skal bringe fuldkommenhed til enhver. Det er vigtigt at dyrke denne følelse. Ydre renhed og orden skal være en afspejling af en indre tilstand, ikke en kompensation.
|