Det er et barn, der skal give afkald på at være i centrum i alle situationer. Det har oplevet moderens store beundring og har en forventning om, at verden vil se den samme storslåethed. Den stærke tendens til at dramatisere livet og overdrive sin egen betydning, skal afløses af evnen til at søge de store drømme realiseret gennem en gruppe. Det er et barn, der kun føler sig tryg, når det skaber noget stort, som andre kan beundre, men det skal indstille sig på, at der ikke altid er et beundrende publikum til stede, hver gang man træder ind i et rum. Storhed er at leve et eksemplarisk liv, der kommer andre til gode.