Det er et barn, der skal overvinde følelsen af, at bærer alle verdens byrder på sine skuldre. Det skal forsøge at konfrontere sin faste og konservative opfattelse af, at livet er til for at lide via selvpålagte ansvar. Det skal derfor afvikle ”den indre skolemester”, som dagligt belærer alle om livets barske realiteter. Det ubevidste motto er ofte: Tryghed er at have det forfærdeligt, for det ved man da, hvad er”. Det er en lettelse for barnet selv og andre, når det slipper de ambitiøse forestillinger om at skulle være en autoritet, for omgivelserne. Det skal lære, at det er OK ikke altid at være stærk.