Brobyggere
Men hvad har det med nøgleordet – ”lad gruppen opfatte helheden” – at gøre? Svaret er alt muligt! Efterhånden som man udvikler den skabende fantasi og visualiseringens kunst i tjenestearbejdet, forvandles man til ”brobygger”. Den tibetanske mester Djwhal Khul har skrevet om den bevidsthedsudvidelse, man kalder regnbuebroen. Her minder han om, at visualisering af antahkaranaen vedrører:
”– en voksende sensitivitet over for det,
den ashramiske gruppe meddeler.”
Det er menneskets sensitivitet over for det, ashramen ønsker, man skal vide, være og gøre. Det er det, der vedrører menneskets vision af planen og den rigtige brug af de højere åndelige egenskaber i tjeneste – og det er netop det, nøgleordet handler om.
Visualiseringens kunst gør det muligt at udvikle synteseevnen. Måske er det et af de områder, hvor menneskeheden har overgået Hierarkiets forventninger. Det såkaldt ”almindelige” menneske tænker nu i gruppebegreber, ”større helheder” og ”essentiel syntese” i et omfang, der er helt usædvanlig i forhold til f.eks. 1930’ernes og 1940’ernes menneskehed.
Shamballas to krav skal opfyldes som gruppe, og man gør det via den skabende fantasi, der kendetegner sandt esoterisk tjenestearbejde … ”Lad gruppen opfatte helheden”. Fantasiens vægt lægges på enhedens side, og man erkender, at alle er én.
|