Gruppetjeneste

I den esoteriske lære er der analogier, som fokuserer på gruppetjeneste, og her er et par eksempler:
”Se i din fantasi ud over menneskehedens verden. Se den som en verden af lys, hvor der bestemte steder eller i bestemte centre er et stærkere lys. Forestil dig at lysområdet med sine strålende kraftcentre pulserer i takt med verdensaspirationen.”
”I det netværk af lys, som verdens aspiranter, disciple og indviede væver, ser man gruppeantahkaranaen gradvis komme til syne. Det er en bro, som menneskeheden som helhed kan bruge til at trække sig tilbage fra stof og form. Bygningen af antahkaranaen er det store og ultimative tjenestearbejde, som alle sande aspiranter kan yde.”
Grundtonen giver dermed mening. Den vedrører nutidens presserende behov. Rædsler som terror og etniske udrensninger er kun mulige, fordi visionen af helheden ikke er tilstrækkelig nærværende i menneskehedens bevidsthed.
Hierarkiet er afhængigt af, at alle yder det bedste de formår i arbejdet. Atlantis’ undergang havde til formål at frelse menneskeheden. I nutiden er det verdenstjenerne, der er den frelsende kraft. Derfor skal alle tjenende mennesker styrkes gennem de personlige forsøg på som gruppe …
”– at opfatte helheden og ikke længere tænke
‘min sjæl og din sjæl’”.

|