Det er dilemmaer, der har fået Shamballa til at stille to krav til alle, der ønsker at få adgang til den skelsættende bølge af esoterisk undervisning i Den Nye Tidsalder. For det første skal man være i gang med meditativt at opbygge antahkaranaen[1] (lysbroen) mellem triaden (atma-buddhi-manas)[2] og personligheden (tanker, følelser og handleredskab). For det andet skal man vise, at man har evnen til syntese. Og i studiet af 5. regel[3] oplyses det, at nøglen til det esoteriske arbejde, der kræves af Shamballa, er udviklingen af ”visualiseringens kunst”.

Det er de krav, der stilles til verdens esoteriske gruppe i forbindelse med forberedelserne til Den Nye Tidsalder. Det bør derfor også være de primære mål for de nye gruppers arbejde: Opbygningen af antahkaranaen og udviklingen af den åndelige vilje (atma) med dens kvaliteter – især evnen til syntese. Og i den sammenhæng bliver nøgleordet: ”Lad gruppen opfatte helheden” særlig relevant, for det er ”brobyggerne”, der er i stand til at ”opfatte helheden”. Det er en vision, der er så strålende, at de gamle separatistiske tankemønstre mister deres greb.

_________________________________

[1] Antahkarana betyder ”broen”, ”regnbuebroen” eller forbindelsesleddet mellem den højere og den lavere tænkeevne (manas) – dvs. mellem sjælen og personligheden. Det er åndsvidenskabens definition, men ordet benyttes også i andre betydninger i de filosofiske skoler. Antahkaranaen opbygges i meditation af bevidsthed og respons på højere åndelige energier.

[2] Atma er det højeste princip i menneskets udvikling. Atma er derfor betegnelsen for åndens (monadens) viljesstyring. Atma iklæder sig buddhi, som igen er forbundet med højere manas. Højere manas (sjæls- eller kausallegemet) hos mennesket er uadskilleligt forbundet med buddhi, og fordi buddhi er atmas legeme, er det i virkeligheden formålsløst at tale om dem enkeltvis. Atma-buddhi-manas er det åndelige menneske eller det samlede udtryk for ånden (monaden), der spejler sit viljesaspekt som atma, sit kærligheds-visdomsaspekt som buddhi og sit handlingsaspekt som manas. De betegnes også nogle gange – lidt misvisende – som ånden, den åndelige sjæl og den menneskelige sjæl.

[3] Alice A. Bailey: The Rays and the Initiations.

_________________________________