Opvækkelsen til livets mysterium er en revolutionerende begivenhed. En gammel verden nedbrydes for at give plads til en ny og bedre. Alt påvirkes af forandringen. Mennesket bliver en gådefuld fremmede i sine egne øjne. Gysende spørger det sig selv – ”hvem er jeg, hvor kommer jeg fra, og hvor er jeg på vej hen?” Er man den skabning med det navn, som man troede, man kendte så godt før i tiden? Er man den skikkelse, man ser i spejlet? Er man kroppen? Er man forældrenes barn? Hvem er det, som føler og tænker inde i kroppen? Hvem er det, som ønsker og kæmper, planlægger og drømmer, og som kan sætte sig op imod og styre den fysiske krop, som man troede var én selv? Mennesket vågner op og indser, at det aldrig rigtig har kendt sig selv, at det har levet i den uafbrudte aktivitets blinde drøm, hvor der aldrig var tid til eftertanke.

Selve bevidstheden er et ukendt land. Mennesket ved ikke, hvordan dets eget tankesind fungerer. Hvad sker der, når man tænker eller føler, eller når en moralsk kamp udkæmpes i det indre, når man bliver inspireret, reagerer på skønhed eller ofrer sig for andre? Det er, som om man er fanget i sin bevidstheds enorme palads. Det er som om, man lever i et lille umøbleret kammer, selv om den indre verden indeholder store lejligheder, som man aldrig kommer i, men som er kilden til de gådefulde besøgende – følelser, tanker, idéer, forslag, ønsker og lidenskaber. De passerer gennem det selvvalgte fængsel, uden at man ved, hvor de kommer fra, eller hvor de skal hen. I bevidstheden kender man kun virkninger. Man kender kun det, der kommer op til overfladen og bliver synligt. Nu begynder man at opfatte en mægtig, gådefuld og uudforsket verden som – mærkeligt nok – er det indre livs verden. Man opdager livets under.

Livets under findes overalt omkring mennesket. Pludselig er intet almindeligt eller velkendt. Alt pulserer med et gådefuldt liv, som man må udforske. Man gribes af den opdagelsesrejsendes euforiske begejstring. Man begærer kundskab som en sulten begærer mad. Man kan ikke leve uden at vide. Man vil vide, om så det skal koste livet – og sådan fødes man som filosof.