Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

LIVETS VEJ
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Livets-vej

LIVETS VEJ (3 af 12)


Det er muligt at skabe en intellektuel livsfilosofi, men reelt er der tale om dødt hjernespind. Først når filosofien er integreret i bevidstheden som erfaring, bliver den levende.

LIVETS VEJ (3 af 12)

Subjektiv og objektiv

 

Livets-vej-03-van-der-LeeuwDet er muligt at opbygge en logisk og intellektuel livsfilosofi, men reelt er der tale om dødt hjernespind. Først når filosofien er integreret i bevidstheden som erfaring, bliver den levende, for herfra kan den trække den livgivende kraft, der forvandler den til en levende organisme, som kan bære frugter, som gavner mennesket. Og derfor skal de kendsgerninger, som en levende filosofi bygger på, have en psykologisk karakter, eller den skal være ”subjektiv” – for at bruge et forslidt ord. Men reelt har alle kendsgerninger – selv om man måske er lykkeligt uvidende om det – en psykologisk karakter, fordi man kun kender en ting i det omfang, som den bliver til erkendelse i bevidstheden. Opdelingen af viden eller sandhed i subjektiv og objektiv er misvisende. I det øjeblik en ting bliver til viden, er den subjektiv, selv om den godt kan have objektiv gyldighed. En bevidsthedserkendelse eller psykologisk sandhed kan godt have objektiv betydning i den forstand, at den ikke alene repræsenterer en personlig oplevelse, men desuden har universel gyldighed. Hvis det er tilfældet, er metoden subjektiv og betydningen objektiv.

På den anden side er der også faktorer, der opfattes som objektive, fordi de tilhører det, der kaldes den ydre verden, men som har en subjektiv betydning, fordi de kun vedrører mennesket. Det er sammenblandingen af de to måder, ordet ”subjektiv” bruges på. Den ene metode medfører, at subjektiv betyder ”det, der tilhører bevidstheden”, og den anden når subjektiv betyder ”kun af personlig værdi”, og derfor forsøger man at undgå betegnelsen. Der er mange bevidsthedsfaktorer, som opleves subjektivt, men som alligevel har objektiv gyldighed, fordi de ikke kun gælder for det enkelte menneske men for alle mennesker. Det er derfor ingen nedgøring af filosofien at sige, at dens metode – i modsætning til naturvidenskabens – er subjektiv. I virkeligheden er der større sikkerhed i den personlige bevidstheds viden, som er direkte, end i den ydre verdens viden, som er indirekte.

Artikel-Livets-vej-van-der-Leeuw
Download-fil: LIVETS VEJ - J.J. van der Leeuw


Artikel-Livets-vej-van-der-Leeuw
Læsefil med vendbare sider: LIVETS VEJ