5. kapitel

FJERDE STRÅLE

Iflg. åndsvidenskaben er 4. stråle sammen med 3., 5., 6. og 7. en manifestation af 3. aspekt af den hellige Treenighed. Egenskaberne er skabende tankevirksomhed, harmoni, ligevægt, skønhed og rytme. 4. stråle menneskets specielle evner består i at sanse og beskrive ”skønhedens princip i alt”[1], både ved hjælp af kunstarterne og i selve livet. 4. stråle mennesket er som regel meget alsidigt, og det har nogle gange talent for at parodiere. Hvis det ikke har den egenskab, kan det udtrykke alle de andre strålers kendetegn − man kan sige, at 4. stråle mennesket lader som om det har egenskaberne. 4. stråle mennesket har en stærk sans for form, symmetri, ligevægt og en sensitiv smag for alt, som er smukt i kunstarterne, i naturen og i livet.

4. stråle mennesket er en kunstnerisk type, der betragter Gud eller det højeste gode som Universets skønhed − og alt uskønt er det største onde. Kunstnerisk vælger 4. stråle mennesket et udtryk og en kunstart, der er styret af den dominerende understråle. Drivkraften er ønsket om at udfolde skønhedens indflydelse i Universet og at fungere som formidler mellem den rene skønheds rige og den omgivende verden, for her kommer den kun mangelfuldt til udtryk med kunstarterne som mellemled. 4. stråles egenskaber kommer bl.a. til udtryk via retorikere, der behersker den rytmiske tales kunst. Det er mennesker, der kan begejstre, overtale og tryllebinde tilhørerne og rive dem med sig. De kan virkelig fascinere et publikum.

4. stråle menneskets forbilleder blandt mennesker, nationer og civilisationer er i langt højere grad skønhed og ikke verdslig magt, besiddelser, militær styrke og økonomisk position. Nogle kunstnere kan se igennem fingre med en hvilken som helst adfærd, bare den er udtryk for skønhed – men grimhed har de svært ved at tilgive. De har et meget stærkt behov for skønhed i deres omgivelser, og de lider, hvis den mangler.

4. stråle mennesket kan skabe resultater med meget individuelle metoder. Resultaterne afhænger af teknikkens fuldkommenhed − både i kunstarterne og i livet. 4. stråle mennesket er den naturlige formidler og fortolker. Målet er at blive en mesterkunstner, et geni inden for enhver kunstart − især som livskunstner. Som livskunster ønsker 4. stråle mennesket at give fuldkomment udtryk for sig selv og være et forbillede i relationen til andre. Åndsvidenskabelig forskning viser, at den kunstart, der vælges af mennesker, som har en dominerende 4. stråle, kan variere fra inkarnation til inkarnation pga. indflydelse fra en af understrålerne. I alle tanker, ord og handlinger forsøger 4. stråle mennesket at fornemme og gengive den guddommelige skønhed, som gennemstrømmer Universet. De skaber resultater ved at dramatisere og illustrere og ved hjælp af den påvirkning, som skønhed, rytme, fuldkommenhed og elegance har på mennesker. Metoden går ud på at begejstre og charmere. Hvis 4. stråle mennesket fungerer som lærer, vil det illustrere og dramatisere.

4. stråle menneskers fejl og mangler omfatter bl.a. ustadighed, rastløshed, lunefuldhed, lidenskabelighed, lyst til at optræde og komme i centrum, indbildskhed, ubetænksomhed, tilbøjelighed til at forkæle sig selv og kynisme over for mennesker, der har større succes end dem selv. De har ofte en fornemmelse af, at de befinder sig på et højere trin end mindre begavede mennesker. De lider ofte under skiftende sindsstemninger. De kan løftes højt til begejstringens højder og synke langt ned i depressionens og fortvivlelsens dybder.

”Enhver kunstner kender og frygter modløshedens reaktion, som følger efter et godt resultat. Jo større begejstringen har været, jo kraftigere bliver tilbageslaget”.[2]

”En lidenskabelig stemning er koncentreret erfaring − en hurtig sammenkædning af tænksomme øjeblikke. Følelse er tænkning i hurtig bevægelse. Optrapningen kan kun komme på et tidspunkt, hvor idéerne spontant bruser op i usædvanlig fylde, og fordi tilstanden ikke kan bevares, efterfølges den af udmattelse og skuffelse”.[3]

4. stråle mennesker kan også have tilbøjelighed til dagdrømmeri og til at leve i fantasiens verden. Hvis 1. stråles viljekraft ikke er aktivt til stede i deres natur, fornemmer de en uklar længsel efter at udrette noget stort – men det bliver aldrig til noget. Den største lidelse, de kan komme ud for, er som regel frustration og sorg over mislykkede forsøg på at give fuldstændigt udtryk for sig selv.

På menneskets bevidsthedsniveau er 4. stråles princip den bro, der forbinder det højere og det lavere selv. Broen kaldes antahkarana.[4] Antahkaranaen ”fungerer som forbindelsesled mellem de to, og fra det lavere (personligheden) til det højere (sjælen) overføres alle personlige indtryk og tanker hos mennesket, som har en kvalitet, der kan optages i og bevares af sjælen, og på den måde gøres erfaringerne til evige egenskaber. Det er de eneste elementer i den forgængelige personlighed, der overlever døden og tiden”.[5] Kunstnerens opgave er tilsyneladende at højne menneskehedens bevidsthed ved hjælp af skønhed, og dermed erkende naturens og Guds skønhed og pragt. På den måde bliver kunstneren præst og brobygger mellem Gud og mennesket.

Farven er bronzegylden. Ædelstenen er en jaspis. Symbolet er identisk med frimurernes logo – vinklen og passeren. 4. stråle kan betragtes som en optisk linse, der samler lyset fra alle strålerne. Blandt kunstarterne repræsenteres 4. stråle af operaen, som er en syntese af flere forskellige kunstarter.

I den orfiske religion var grundtonen skønhed, og derfor var 4. stråle dominerende. Strålen viser sig også, når der er en tilbøjelighed til at bruge farverige rekvisitter og udsmykninger – f.eks. ved gudstjenester.

Kunstnerens livssyn kommer bl.a. til udtryk i følgende linjer:

”På ensomme steder og i endnu mere ensomme timer har jeg i et uklart syn set hendes ansigt, som man kalder skønheden − et ansigt, stolt og strengt, omgivet af regnbuens strålekrans, fejlfrit, fuldkomment, flygtigt som en guddommelig vision, der altid står for verdens blik og løfter menneskers stræbende tanker op til drømme, skønnere end dem”.

”O verden, som Gud har skabt den: Alt er skønhed”.

Robert Browning

”Der er intet andet lys end dit – af dig al skønhed gløder”.

John Keble

”Skønhed er sandhed, sandhed skønhed – det er alt,

hvad I ved på Jorden, og alt, hvad I behøver at vide”.

John Keats, Ode til en græsk urne

”Hvis man fratager hjertet kærligheden til det skønne,

har man frataget livet al dets charme”.

Jean-Jacques Rousseau

”Jeg har altid troet, at Gud simpelthen

er skønhed i aktion”.

Jean-Jacques Rousseau

”Den bedste del af skønheden er den,

som et billede ikke kan give udtryk for”.

Francis Bacon

”Skønheden overtaler selv menneskers øjne

uden nogen taler”.

William Shakespeare

_________________________________

[1] John Keats

[2] Alan Sims: The Mind and Work of Charles Sims, p. 22

[3] Charles Sims: Picture Making, p. 22

[4] Antahkarana er et sanskritord. Det består af ”antar”, der betyder ”midterste” eller ”indre”, og ”karana”, der betyder ”årsag” eller ”redskab”. I teknisk forstand er antahkarana broen mellem det højere og det lavere tankesind – dvs. det indre redskab, som fungerer imellem dem.

[5] H.P. Blavatsky: The Theosophical Glossary, p. 22

_________________________________