9. kapitel

STRÅLEBLANDINGER

Hvis man undervejs i læsningen har forsøgt at fastlægge sine egne stråler ved at bruge bogens oplysninger på sin egen personlighed, har man uden tvivl opdaget, at et menneske er præget af mere end én enkelt stråles egenskaber, for de karakteristiske egenskaber ved en enkelt stråle dominerer ikke hele personligheden. Men hvis man laver en grundig analyse af sig selv, vil man som regel opdage, at man er tilbøjelig til konsekvent at bruge en systematik, som kendetegner én af strålerne.

Som nævnt er der forbindelser mellem strålerne – de primære og de sekundære. 1. og 7. stråle er nært knyttet til hinanden. Det samme gælder 2. og 6. stråle og 3. og 5. stråle. Desuden kan de første tre stråler, som er abstrakte stråler elle livsstråler, betragtes som primære eller åndelige, mens de tre sidste er sekundære eller formstråler. 4. stråle svarer til den naturlige bro (antahkarana) eller forbindelse både mellem de beslægtede par og mellem de tre primære og de tre sekundære stråler.

Målet er fuldkommen udvikling af alle syv strålers egenskaber, 0g derfor er det nødvendigt, at de forskellige aktiviteter og forhold under den lange række af inkarnationer[1] i den fysiske verden lidt efter lidt omfatter alle de karakteristiske kvaliteter ved samtlige stråler. Det findes der eksempler på hos verdenshistoriske skikkelser, og de fleste har givet udtryk for en blanding af to og nogle gange flere strålers egenskaber. Hos faraonerne og hos Alexander den Store, Julius Cæsar, Napoleon Bonaparte og andre herskertyper var det eksempelvis 1. stråles kraftaspekt, der var dominerende. Men hvis man nærstuderer deres liv, afsløres der imidlertid markante forskelle imellem dem, og det skyldes, at 1. stråles egenskaber var blandet med andre strålers indflydelse.

Richard Wagner var tilsyneladende især præget af 4. og 7. stråles egenskaber. Han var en kunstner, der kombinerede mange kunstarter i ceremonielle beskrivelser af esoteriske og åndelige sandheder. Han var også digter, dramatiker, filosof og en fremragende prosaforfatter (3. stråle). For at skabe en bestemt virkning i sine operaer kombinerede han de forskellige evner til en enhed (7. stråle). Han var en ildsjæl, som skjulte den mystiske impuls (6. stråle). Hans musik og budskab åbenbarer sandheden om, at de individuelle sjæle er ét med Verdenssjælen, og til sidst skal alle virkeliggøre den iboende enhed. Richard Wagner var en af de første, som i kærlighedsduetten i Tristan og Isolde løfter menneskets kærlighed op til at blive en åndelig oplevelse af enhed (2. stråle). For at nå sine mål skulle Richard Wagner finde og levendegøre nye kunstformer, nedbryde eksisterende skranker og frigøre musikken (1. stråle). Han var dybt grebet af tanken om at danne kunstarternes broderskab (2. stråle), og han dedikerede hele sit liv til menneskehedens genopbyggelse, og til formålet brugte han kunstarterne som sine redskaber (6. og 4. stråle).

Richard Wagner var desuden en stor menneskeven, og hans kærlighed strømmede desuden ud til dyrerigets medlemmer. I hans breve er der smukke hentydninger til kæledyr, og i en af hans afhandlinger tager han afstand til vivisektion.[2] Han tjente verden med sin sublime opfattelse af menneskelivet som sjælens udvikling mod fuldkommenhed (3. stråle). Han lod sine melodiers og harmoniers skønhed strømme ud over verden (4. stråle), og han havde en speciel evne til at fascinere menneskers hjerter (2., 6. og 7. stråle). Hans værker rummer skatte af visdom og skønhed (2. og 4. stråle). Iflg. den esoteriske lære var han en reinkarnation af den kendte græske dramatiker Sofokles.[3]

Leonardo da Vinci (1452-1519) er bedst kendt for sine malerier − især ”Mona Lisa” i Louvre museum i Paris. Men han havde også stor succes som videnskabsmand, opfinder og profet. På disse områder demonstrerede han henholdsvis 4., 5. og 3. stråles egenskaber. Han kendte tilsyneladende det heliocentriske system[4] i mere end 30 år, før det blev offentligt fremlagt af Kopernikus (5. stråle). Han var velbevandret i filosofi (3. stråle), anatomi, astronomi, botanik, naturvidenskab, lægekunst, optik og meteorologi − ja endda i flyvning. Han opnåede store resultater på alle områder, og han videregav sin viden, som stadig bruges af nutidens forskere inden for naturvidenskaben. Han havde detaljeret kendskab til arkitektur (6. stråle), musik (4. stråle) og krigsførelse (1. stråle). Han udformede planer til masseproduktion af kanoner, ammunition og et våben, der kan betragtes som kampvognens (tankens) forgænger.

Leonardo da Vinci studerede omhyggeligt fuglenes liv og deres vinge- og fjerbevægelser for at afsløre hemmeligheden ved fuglenes evne til at flyve. Nutidens flykonstruktioner afviger ikke meget fra de retningslinjer, han anviste. Konstruktionen af hans vandturbiner er næsten nutidig. Det samme gælder hans odometer (kilometertæller), et instrument der målte afstande ved at tælle et hjuls omdrejninger. Han opfandt et mekanisk hejseværk, og han lavede en tegning til et skib, der blev drevet af et skovlhjul, et cantileversvinghjul.[5] Han opfandt bl.a. en selvkørende vogn og rullelejer. Han byggede kanaler med slusesystemer, som stadig er i brug i Milano og ved Panamakanalen. Han var på den måde et enestående eksempel på en blanding af 3., 4. og 5. stråle, når kvaliteterne kommer til udtryk i et højt udviklet menneske. Og han havde desuden evner og egenskaber, der karakteriserer de fire øvrige stråler.

Den abstrakte kunstmaler Joseph Albers’[6] arbejde og tænkning er et eksempel på kombinationen af 3., 4. og 5. stråle. I The Times beskrives hans værker som følelsesforladte abstraktioner, der hovedsagelig består af lige linjer og vinkler, tyndt malet og i rene farver. Ved første øjekast er hans maleriers enkelthed og klarhed kedelige, for der er ikke noget klart defineret i han motiver. Men der er alligevel en finesse ved hans kontraster og perspektiv, for han får formerne i sit maleri til at skifte plads og ændre sig, mens man ser på dem − selv farvenuancerne ser ud til at veksle. ”Jeg vil have mine malerier til at gøre noget – miste deres identitet. Jeg forventer af mine farver og former, at de gør noget, som de ikke selv ønsker at gøre. Jeg vil for eksempel gerne tvinge en grøn farve til at se ud, som om den er rød. Hele mit arbejde er eksperimentelt. Når folk siger, at der ikke er nogen følelser i mine malerier, er jeg enig med dem. Jeg siger, at præcision også kan gøre en tosset. Et lokomotiv er uden følelse, og det samme er tilfældet med en bog om matematik – men for mig er begge dele spændende”. (5. stråle).

London-avisen Observer’s diplomatiske korrespondent omtalte i The New Lealand Herald Englands statsminister Clement Richard Attlee som ”en kompetent og fredselskende leder, der ikke har fået sit embede pga. sine personlige positive egenskaber, men snarere fordi han fungerer som formidler (3. stråle). Alligevel er han fuldstændig herre over sit kabinet, og han har stilfærdigt foretaget ændringer i kabinetsstrukturen, der lægger flere af magtens tøjler i hans hænder, end det nogensinde før har været tilfældet med en britisk statsminister i fredstid (1. og 3. stråle).

”Man har ofte ment, at hemmeligheden ved Clement Richard Attlees (1883-1967) magt stammede fra hans store ærlighed – men årsagen er endnu dybere. Clement Richard Attlees styrke var udtryk for en særlig form for disciplineret selvstændighed (1., 3., 5. og 7. stråle). Clement Richard Attlee kunne hvile i sig selv. Han lod sig ikke påvirke af manglende popularitet. Når det drejede sig om principielle afgørelser, lod han sig ikke påvirke af hverken ros eller utilfredshed fra nære venner – og derfor havde han ikke ret mange (1. og 3. stråle). Han havde evnen til selv at tage afgørelser og at følge sin egen analyse af begivenhederne til dens logiske konklusion uden at blive bekymret, hverken pga. omgivelsernes følelser eller sine egne, og uden at lade sig påvirke af sin egen frygt eller forfængelighed (1., 3. og 5. stråle). Hvis en politiker skal manøvrere, er det nødvendigt at være i besiddelse af taktisk dygtighed og behersket smidighed (3., 5. og 7. stråle). Set i det lys var Clement Richard Attlee særdeles godt udrustet. Han red endda med held en storm af i sit eget parti, især pga. et intelligent valg af tidspunkt. Han vidste, hvornår han skulle forholde sig i ro, og hvornår sagen havde sit højdepunkt (3. og 5. stråle). De, der udfordrede ham, var aldrig helt klar over, hvordan de blev besejret (3. stråle). Desuden havde han en næsten instinktiv fornemmelse af, hvordan de menige medlemmer af hans eget parti og befolkningen som helhed ville reagere (2. og 3. stråle).

Til forskel fra sin familie – hans far var liberal og tilhænger af William Gladstone – blev han i al stilfærdighed socialist ved at gennemføre sine egne idéer (3. og 5. stråle). Clement Richard Attlees bosatte sig faktisk blandt de fattige i Londons East End, og i det dengang uudviklede arbejderparti ’fandt han sig selv’. Han var på en måde emigreret til en ny verden, som han selv havde valgt (1. stråle), men i bagagen havde han sin vanemæssige loyalitet (6. stråle), sin idealisme og sine lederevner (1. stråle), og han faldt godt til i East End, som blev det varmeste og lykkeligste element i hans liv (2. og 6. stråle). Arbejderpartiet var havnet i en næsten håbløs situation – fuldstændig besejret og splittet i stridende fraktioner. Den loyale (6. stråle), beskedne, upartiske (3. stråle), klarhjernede (5. stråle) og beslutsomme (1. stråle) Clement Richard Attlees − der havde modet og sin upersonlige holdning − var netop i besiddelse af de egenskaber, der var behov for. Han viste, at han kunne klare meget, og han demonstrerede opfindsom statsmandskunst. Det fremgik af hans overraskende løsning på det indiske dilemma (1., 3. og 5. stråle)”.

General William Booth, der grundlagde Frelsens Hær, og som var en meget magtfuld mand, der viste en uimodståelig begejstring og et glødende engagement, var et eksempel på en blanding af 1. og 6. stråles karakteristiske egenskaber. Hans brændende tro på og iver efter at frelse sjæle (2. og 6. stråle) kom naturligt til udtryk i hans aktive kamp mod det onde (1. stråle). Han kaldte sit blad War Cry (Krigsråbet). Han drog med sine tilhængere, der var organiseret som en ”hær”, i ”felten” med flag, uniformer, trommer, bækkener og hvad der ellers hørte til krigsførelse. I mange byer kaldes Frelsens Hærs hovedkvarter Citadellet. I betragtning af de farver, som svarer til strålerne, er det interessant at se, at den farve, der bruges mest i Frelsens Hær på uniformer og til faner, er den røde.

Kardinal Henry Edward Manning – der var en stor beundrer af general William Booth – var også et godt eksempel på en blanding af 6. og 1. stråle. Instinktivt fornemmede han, at han ikke skulle være teolog ligesom kardinal John Henry Newman – en belæst eneboernatur (en blanding af 5. og 3. stråle) – men samtidig var han korsfarer (6. stråle). På samme måde som med general William Booth betragtede kardinal Henry Edward Manning også religionen som en kamp for at frelse sjæle. Han ønskede sig magt til at føre krigen effektivt, og han havde en meget stærk følelse af sit ansvar som leder. Han kunne kaldes en åndelig imperialist. Han var den fødte hærfører, og han indledte en aggressiv kampagne for katolsk ekspansion (1. stråle). Han havde brændende kærlighed til sandhed og fri forskning (3. og 5. stråle), og derfor betragtede John Henry Newman kirken som et universitet, hvorimod Henry Edward Manning med sit brændende ønske om sejr betragtede kirken som en hær, hvor ingen skulle stille spørgsmål eller føle tvivl, for det ville svække beslutsomheden (1. stråle). Uden at underkende Henry Edward Manning anseelse har tiden vist, at han havde uret og John Henry Newman havde ret. De katolske institutioner i Oxford vidner om, at John Henry Newmans tro på værdien af viden (5. stråle) og forståelse (3. stråle) og religiøs oplevelse (2., 4. og 6. stråle) var rigtig, og det var de bedste midler til bekæmpelse af det onde. På baggrund af de tre mænds liv og karakter kan man konkludere, at general William Booth var domineret af 6. stråle, mens 1. stråle var kraftig udviklet, mens det hos kardinalerne Henry Edward Manning og John Henry Newman var henholdsvis 1. og 3. stråle, der dominerede 6. stråle.

Hypatia, der led martyrdøden år 415,[7] og Giordano Bruno (1548-1600) − der begge siges at være reinkarnationer af samme sjæl − viste begge tydelige 6. stråle egenskaber, og de var kombineret med og modificeret af en usædvanlig udvikling af 3. og 5. stråles evner og egenskaber. Desuden havde begge sjæle udmærkede evner som talere og forfattere. Begge døde som martyrer, og dermed øjensynliggjorde de en typisk 6. stråle egenskab – viljen til at acceptere enhver lidelse og ofre alt − selv livet − for et ideal og en sag.

Pythagoras (540-510 f. Kr.) var græsk filosof. Han grundlagde den pythagoræiske skole, og det var den, der opdagede den faktor, der er udtrykt i læresætningen: ”I retvinklede trekanter er summen af kateterens kvadrater lig med kvadratet på hypotenusen”.[8] Pythagoras opdagede desuden det heliocentriske system og de matematiske principper, som musikken er baseret på. Han viste i det hele taget i høj grad 3. og 5. stråles intellektuelle egenskaber. Desuden havde han usædvanlige evner som lærer. Iflg. åndsvidenskaben er han blevet mester (5. indvielse), og han formidler nu den visdom, kærlighed og medfølelse, som er karakteristisk for 2. stråle.

Det siges, at dronning Victoria[9] var en reinkarnation af kong Alfred.[10] De var begge fremtrædende monarker og tydeligvis 1. stråle typer. Alfred Tennyson sættes på samme måde i forbindelse med Virgil.[11] De var begge digtere (3. stråle) og kunstnere (4. stråle), og havde metafysiske oplevelser på et højt plan (2. og 6. stråle). William Gladstone, der angiveligt var en reinkarnation af samme sjæl som den romerske taler, statsmand og forfatter Marcus Tullius Cicero[12] (106-43 f.Kr.), afslørede i begge inkarnationer 1., 3., 4. og 7. stråles egenskaber.

Enhver begavet kunstner, som føler stor kærlighed til skønhed, og som mener, at det vigtigste i livet er at give fuldkomment udtryk for følelsen i sine værker, er enten et 4. stråle menneske, eller det har udviklet 4. stråles egenskaber i et usædvanligt omfang. Den stråle, som efter 4. stråle er den mest dominerende, vil sandsynligvis være afgørende for valget af kunstarter, midler og udtryksformer. Hvis det drejer sig om dans og billedhuggerkunst, vil det sandsynligvis være 1. og 7. stråle, og kunstarterne vil afspejle stråleindflydelsen. Eksempelvis betragtes ballet som en 7. stråle kunstart, hvorimod solodans peger i retning af 1. stråle.

2. og 6. stråle i kunstneres karakter vil sandsynligvis få dem til at vælge musik og arkitektur, og de to kunstarter vil igen blive påvirket af tendenser, som stammer fra andre stråler. De berømte klassiske komponister udtrykker meget forskellig originalitet, der viser sig i deres kompositioner, men for at være i stand til at opfatte abstrakte idéer og udtrykke dem i overensstemmelse med de matematiske love skal 3. og 5. stråle også være veludviklet hos dem alle.

Kunstnere, hvor 3. og 5. stråle har næst stærkeste indflydelse, vil automatisk føle sig tiltrukket af litteratur og malerkunst − og deres valg vil være i overensstemmelse med indflydelser fra andre stråler. En forfatter, som er under kraftig påvirkning af 4. stråle, vil måske være fremragende inden for digtekunsten, mens en filosof eller videnskabsmand eller -kvinde nok vil foretrække den mere frie prosaform.

Kunstmaleren på 1. stråle vil primært fokusere på vovede massevirkninger i stedet for på indviklede detaljer, hvorimod kunstmaleren med 5. stråle vil bruge sidstnævnte metode. Abstraktioner hos en kunstner er tegn på en stærk 3. stråle, mens klarhed og intention viser, at der er indflydelse fra 5. stråle. Den ægte kunstner har evnen til at begejstre og undre. Ved hjælp af skønhed vil det være muligt at fastholde og glæde kunstinteresserede, der er modtagelige for kunstværkets påvirkning.

Buddhas og Kristi liv og personlighed er perfekte eksempler på fuldkommen udvikling af en enkelt stråle. I deres arbejde gav de i høj grad udtryk for visdom, kærlighed og enhed med alle mennesker, som er karakteristisk for 2. stråle. 2. stråles forbindelse til 6. stråle blev tydelig, da Kristus døde, for han ofrede sit fysiske liv for de sandheder, han var kommet for at meddele − ikke mindst budskabet om næstekærlighed og selvopofrelse. I dyb respekt for de ophøjede skikkelser er det forhåbentlig tilladt at sammenligne dem med deres forgænger Shri Krishna, for alle tre gav desuden udtryk for de fem andre strålers egenskaber og kvaliteter i deres højeste form. De viste sandt mesterskab i ledelse af mennesker (1. stråle). De var filosoffer, som havde fuldkommen forståelse (3. stråle). De var kunstnere i kraft af skønheden i deres liv og lære og i det sprog, de brugte for at kommunikere deres budskab (4. stråle). Som videnskabsmænd, var de ikke alene i besiddelse af en dybtgående fysisk og metafysisk viden, men de havde også evnen til at fremlægge den (5. stråle). De var fuldkomne legemliggørelser af ophøjet idealisme, og de havde evnen til at vække den samme idealisme hos andre (6. stråle). Og som magikere − især den største magi af alle – skabte de forvandling af menneskers liv og karakter (7. stråle). Engang vil alle mennesker opnå en tilsvarende syvfoldig udvikling, selv om den monadiske stråles egenskaber stadig vil være dominerende.

_________________________________

[1] Reinkarnationslæren er læren om menneskets åndelige udvikling ved hjælp af mange inkarnationer på Jorden. Læren er underforstået her i bogen. Se Geoffrey Hodson: Reincarnation, Fact or Fallacy?

[2] Vivisektion er undersøgelse af levende forsøgsdyr med kirurgiske eller andre skadelige indgreb i forbindelse med forskning. Oprindeligt blev indgrebene udført uden at bruge anæstesi.

[3] Sofokles (ca. 495-406 f.Kr.) var græsk tragediedigter. Han blev født i Kolonos nord for Athen, og han levede et langt og succesrigt liv.

[4] Heliocentrisk betyder ”med Solen som midtpunkt”. Det heliocentriske verdensbillede har Solen som ubevægeligt centrum, og planeterne bevæger sig omkring dette centrum.

[5] Cantilever betyder spærhoved, der er et dragersystem til broer med flere åbninger (cantileverbroer).

[6] Josef Albers (1888-1976) var tysk pionér inden for abstrakt malerkunst og én af de mest indflydelsesrige kunstnere i Bauhaus-gruppen.

[7] Hypatia er en kvinde, der underviste i græsk filosofi, og som udmærkede sig ved sin visdom, skønhed og rene livsførelse.

[8] Læresætningen er fejlagtigt opkaldt efter Pythagoras, for han var den første, der udbredte den, men han opdagede den ikke.

[9] Dronning Victoria (Alexandrina Victoria) (1819-1901) var dronning af det forenede kongerige Storbritannien og Irland fra 1837 og den første kejserinde af Indien fra 1876 og indtil sin død.

[10] Alfred den Store (849-901) var konge af England (871-901) og sønnesøn af Egbert af Wessex, der havde forenet de syv angelsaksiske småriger.

[11] Publius Vergilius Maro (70-19 f.Kr.) kaldes normalt Virgil eller Vergil. Han var romersk digter.

[12] Marcus Tullius Cicero (106-43 f.Kr.) var romersk politiker, retoriker, jurist og skribent.

_________________________________