Upersonlig inspiration
Inspiration, der kommer fra høje niveauer, har derimod helt generelt upersonlig karakter. Budskaberne er korte, bestemte og meningsfulde. De har sædvanligvis noget med den studerendes åndelige fremskridt at gøre. Det er intelligente råd, der muligvis peger på fejl, der bør udryddes, en åndelig egenskab, der bør udvikles, eller på et højere mål, der bør opnås. Nogle gange har budskabet symbolsk karakter, selvom det kan have konkret betydning. Det var tilfældet med det velkendte budskab, som Frans af Assisi modtog – "Gå ud og genopbyg min kirke". Han fortolkede det først som en befaling om at genopbygge en lille kirke i nabolaget, der lå halvt i ruiner, men senere blev han klar over, at han havde modtaget et budskab om at genoprette datidens romersk-katolske kirke.
Dialog med sjælen
Det sker, at der etableres en dialog mellem den bevidste personlighed og sjælen. Et spørgsmål, der stilles af det mediterende tankesind, modtager hurtigt et tydeligt indre svar, der er formuleret, så bevidstheden kan opfatte det. Hvis personligheden kommenterer eller besvarer det, kan der nogle gange opfattes endnu en reaktion. Denne form for dialog er beskrevet af Martin Buber i flere af hans bøger. Han beskriver denne form for dialog på en mere almindelig måde, men forbinder den samtidig til alle former for åndelige relationer. Denne dialog kan blive nemmere at gennemføre ved at benytte et af symbolerne på sjælen – eksempelvis symbolet på den gamle vise mand. Men det omtales i forbindelse med emnet visualisering i en senere instruktion.
Indre kontakt
Den tredje form for modtagelighed kan kaldes kontakt, fordi den er analog med den fysiske føle- eller berøringssans. Men udtrykket skal ikke tages alt for bogstaveligt. Det svarer til det, man mener, når man siger, man "tager kontakt til en eller anden" eller er "kommet i berøring med en eller anden". Det betyder jo ikke, at man berører vedkommende fysisk, men det antyder, at man har en relation, og at der er en positiv indbyrdes relation ved hjælp af viljen. Det samme kan siges om indre kontakt, der navnlig gælder sjælen. Det betyder, at der er en forbindelse til sjælen, og det åbner for evnen til at kunne modtage dens påvirkninger og viden om dens egenskaber og natur. Og det gør det også gradvis muligt at identificere sig − eller i tankerne forene sig − med den åndelige virkelighed eller væren. Dog kun delvis eller et kort øjeblik.
Med denne indre nærhed og med denne "berøring" af sjælen harmoniseres, belives og genoplades den mediterende med energi eller andet, som man specielt har behov for på det aktuelle tidspunkt, og som sjælen forsøger at overføre. Virkningerne er en afklaret tilstand og indre oplysning, hvor man føler sig fyldt af sikkerhed, mod og glæde, og hvor man føler sig fornyet og parat til at vende tilbage til det personlige livs problemer og til at møde krisesituationer og udfordringer. Man føler, at en højere kraft er strømmet ned og har føjet sin kraft til den, man allerede havde. Kontakt, der gentages, kan til en vis grad medføre, at sjælen påvirkes til at overføre energi eller udstråling fra højere niveauer. Når det bliver en mere og mere permanent situation, resulterer det i det, der kaldes en "sjælsintegreret personlighed".
|