Impuls til handling

Den fjerde måde, man kan modtage indtryk fra sjælen på, er ved impuls til handling. Opmærksomheden vækkes som en impuls til at ville udføre noget, til at ville påtage sig en opgave eller pligt inden for et tjenesteområde − eller det kan nogle gange være en impuls til handling for at ændre noget i sin natur. Denne form for indtryk er den, som kvækerne – der har praktiseret denne form for receptiv meditation og stilhed i længere tid end nogen anden gruppe i Vesten – kalder "medfølelse". Igen er det nødvendigt at skelne omhyggeligt mellem impulser, der kommer fra sjælen og fra høje bevidsthedsplaner, og de, der kommer fra den mellemste eller lave bevidsthed. Den måde, de viser sig på i bevidstheden, er den samme, men forskellen ligger i impulsens kvalitet og indhold. Når impulsen er en opfordring til en større mission eller til en handling, der medfører personlig fordel, skal den iagttages med mistro. En impuls af denne type har normalt en lavere oprindelse og er falsk og skal naturligvis afvises.

Efter modtagelighed kommer stadiet med registrering. Ethvert indtryk, uanset hvad og hvordan det modtages, skal registreres og skrives ned straks og præcist. Som tidligere nævnt i forbindelse med refleksiv meditation er de højere indtryk ofte tydelige i det øjeblik de modtages, men de har en tendens til at forsvinde meget hurtigt fra bevidstheden. Hvis de ikke registreres straks, mister man dem. Det er en hjælp til at fastholde dem, hvis man omgående skriver dem ned. Det kan nemlig medføre, at indtrykket udvikler sig under formuleringen, og at man kan modtage det flere gange. Notatet kan i virkeligheden bruges som en teknik til at vække inspiration, og skrivningen kan skabe en kanal for højere indtryk. Men når man skriver, skal man altid være opmærksom på ikke at tillade nogen form for "automatskrivning", for det kan have uønskede og endda farlige virkninger.

Et andet interessant aspekt af modtagelighed er forsinket modtagelse af indtryk. Ofte kan det se ud, som om der intet sker under udførelsen af receptiv meditation, fordi den foregår i en stabil tilstand, hvor opmærksomheden ikke fanges af noget undtagen måske af en følelse af ro, afspænding og stimulering. Men det betyder ikke, at meditationen har været forgæves, for meget ofte vil et indtryk eller en inspiration nå bevidstheden senere på dagen eller måske endda på et andet tidspunkt. Den kan også vise sig i en anden meditation eller på et tidspunkt, hvor man er optaget af noget helt andet. Den kan også komme i en hvilepause, eller når man vågner om morgenen, men uanset hvornår det sker, så vil man bemærke forbindelsen mellem den tilsyneladende nytteløse meditation og den efterfølgende inspiration. Forbindelsen vil vise sig tydeligt, når det svar, man søgte på et spørgsmål eller problem, farer som et glimt ind i tankesindet. Det kan dog også ske mindre dramatisk men ligeså forsinket, og det skal man være vågen overfor.

Efter meditationen skal man altid forsøge at fastholde den indre iagttagende og opmærksomme holdning hele dagen. Når den er udviklet kaldes den en "meditativ holdning". Man kan øve sig i at udvikle en dobbelt bevidsthedstilstand, og dvs. at være koncentreret om de normale aktiviteter i den ydre verden og på samme tid fastholde en del af opmærksomheden i den indre verden. Det kaldes "iagttagende holdning", fordi iagttagelsen gælder det, der sker både i den ydre verden og på den indre verdens bevidsthedsplaner.

Forsinket modtagelighed kan også vise sig på en spændende eller snarere mystisk måde. Mange har oplevet det igen og igen. Det drejer sig om at modtage et budskab via ydre begivenheder. Det kan være et svar på et spørgsmål eller en antydning om noget, man har behov for at få at vide. Eksempelvis kan det ske, at man "tilfældigvis" får en bog i hænderne. Og d et viser sig, at bogen indeholder netop det, man søger. Eller siderne åbner sig på et sted, hvor svaret findes. En ven eller måske en helt fremmed fortæller noget, som kan opfattes som et fingerpeg eller en antydning. Eller det kan være en begivenhed eller en forandring i omgivelserne, der giver den nødvendige hjælp eller et forslag til den retning, man skal følge.

Det er vanskeligt at forklare disse situationer, der afslører ukendte kræfter, men de sker så ofte og har været så markant, at de ikke kan afvises som tilfældighed. På den anden side skal man forsøge at undgå at tillægge disse oplevelser alt for stor betydning, og for ikke at fortolke helt normale begivenheder på fantasifulde måder.