Det største gode

for det største antal

En fjerde teknik er værdsættelse af andres kvaliteter. Forskelle i et fællesskab kræver gensidig respekt og villighed til at give og tage uden at være autoritær overfor hinanden. Denne teknik vil også være værdifuld, hvis en sund ydmyghed er baseret på den forståelse, at andres personlige synspunkter og handlinger ikke altid er gennemtænkte og perfekte. Det er sjældent, at den enkelte kan påtage sig meget omfattende opgaver, og deltagelse i et gruppearbejde kræver, at man skal være i stand til at klare de voksende krav i Den Nye Tidsalders liv. En gruppeindsats, der styres af det bedste for helheden eller "det største gode for det største antal", skaber en stærk og enstemmig kraft, hvor facetterne hos medlemmerne og den enkeltes potentiale mangedobles af den styrke, gruppen som en enhed er i besiddelse af. Et godt eksempel er, at en akkord er en harmonisk sammensmeltning af forskellige lyde − og at farven hvid er et resultat af en sammensmeltning af alle spektrets farver. Det er helt tydeligt, at der er tale om en helt anden metode end metoden til ensartethed eller til "ensretning".

Et eksempel på den voksende samstemmighed i nutiden er etableringen af og samarbejdet i De Forenede Nationer (UN). Det skal bemærkes, at aldrig før i historien har så mange af verdens nationer gået sammen for at forhandle om og løse problemer, der vedrører hele menneskeheden. Det er et vigtigt og nødvendigt skridt på vejen mod et ægte internationalt samarbejde. De mange grupper, der arbejder for fred og for beskyttelse af den fysiske verden, den voksende erkendelse af globalisering og udbredelsen af humanitære verdensorganisationer, er altsammen beviser på, at det store bagved liggende princip om samstemmighed fungerer.

"Der findes hemmelige kræfter, der er årsag til, at de, der hører sammen, bliver ført sammen", skrev I Ching, og en sådan hemmelig samstemmighedskraft giver en dyb glæde, for den er udtryk for den oprindelige enhed, som alle differentieringer og al manifestation er udgået fra. Når man føler denne kraft i forbindelse med et fælles formål og mål, hvor der opstår en indre forbindelse med andre, berører man subjektivt kilder af styrke og glæde, der udspringer fra den "essentielle enhed". Man genopdager enhed − dvs. menneskets essentielle enhed − og det er en bevidst og aktiv deltagelse i Det Ene Liv.

I Earth My Friend beskrev Peter Townsend sin opfattelse med disse ord:

"Man kan føle, at verden bevæger sig mod en enhed, som en dag vil blive fuldkommen. Den dag vil komme, hvor alle mennesker vil have denne enhedsfølelse. De mange religioner og trosretninger har ét fælles formål, at menneskeheden ønsker at være hel og ikke delt, og at være en del af og ikke isoleret fra sin skaber og fra skabelsen. Mennesket er udover sig selv en del af hele livsstrukturen."

Og dette uddrag fra The Phenomenon of Man[1] er en interessant fortolkning af princippet om samstemmighed set fra en anden synsvinkel:

"Vi har anvendt udtrykket mega-syntese. Hvis det er hensigten at give en bedre forståelse af fællesskab, synes jeg, at ordet bør kunne forstås uden nedtoning eller metaforer, når det anvendes for summen af alle mennesker."

"Det endnu ukendte, som den gradvise forening af enkeltpersoner, folkeslag og racer vil bringe til verden, må nødvendigvis blive overfysisk, og ikke fysisk, hvis den skal have fællesskab med resten. Dybere end den fælles handling, hvor den viser sig, og mere betydningsfuld end den fælles kraft til handling, hvorfra den skabes ved en slags selvfødsel, ligger selve virkeligheden, der sammensættes ved en levende genforening af adskilte partikler."

"Vi står overfor udviklingen af et harmonisk bevidsthedsfællesskab, der svarer til en slags overbevidsthed. Tanken er her, at Jorden ikke alene bliver dækket af myriader af tankeformer, men den bliver også omsluttet af en enkel enorm tankeform i stjernestørrelse, hvor refleksioner hos flertallet af enkeltpersoner, der danner grupper, og derfor forstærker hinanden til at handle i én enkelt samstemmig refleksion."

"Det er en generel form, som man ved brug af analogi og symmetri med fortiden videnskabeligt kan forestille sig menneskehedens fremtid."

En essentiel samstemmighed, der giver frihed til og den nødvendige variation i udtrykkene, er nøglen til rigtige relationer i en gruppe og til et harmonisk fremskridt mod gruppens mål.

_________________________________

[1] Pierre Teilhard de Chardin: The Phenomenon of Man, p. 250-51

_________________________________